Historie: hvordan definerer du den? Del 1.

For at finde ud af, hvad historie er, skal vi tjekke ordbogen. Cambridge-ordbogen forsikrer os om, at historie er: (studiet af eller en optegnelse af) tidligere begivenheder betragtet under ét, især begivenheder i en bestemt periode, et bestemt land eller et bestemt emne.[i]  Endnu bedre, når man undersøger historiens oprindelse via latin og græsk finder man ud af, at det betyder “læring eller viden gennem undersøgelse, historie.”[ii]

Historie er altså den viden om tidligere begivenheder, som vi kan erhverve ved at læse eller lytte til kilder, der videregiver oplysninger. Der er faktisk en anden meget dybtgående betydning af historie, som mange af os undgår, og det er uafhængigt af ens verdenssyn; men for mange af os, der tror på Gud og hans anvisninger til os i Bibelen, er historie først og fremmest hans historie. På engelsk kan ordet historie opdeles i to stavelser: “his” og “(s)tory”, og for os kristne kan dette fortolkes som Hans-historie, dvs. Guds eller Jesu historie; derfor betragtes historie som åbenbaringen af Jesu handlinger i menneskehedens og hele universets begivenheder. Når vi studerer historien, ser vi derfor ikke kun på de begivenheder, der fandt sted på jorden som sådan, men også på de begivenheder, der fandt sted under Guds ledelse. I den bibelske bog Genesis (ordet Genesis betyder begyndelsen) står der: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” 1. Mosebog 1:1 (Gen. 1:1). I Det Nye Testamente, den anden del af Bibelen, fortæller Johannes os: “I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud”. Johannes 1:1 (John 1:1).

Når vi lægger disse to tekster sammen, får vi den opfattelse, at Jesus, som også er Gud, i begyndelsen skabte hele universet, og derfor er historien Guds historie om de begivenheder, der fandt sted i begyndelsen, og som vil fortsætte helt ind i fremtiden. Vi kan derfor som kristne definere historien som en åbenbaring af Guds handlinger fra tidernes begyndelse. Og disse Guds handlinger omfatter skabelsen, syndens indtog i universet og Guds handlinger i forbindelse med genoprettelsen af dette univers til dets oprindelige skønhed og fuldkommenhed. Det rimelige i dette er, at Gud ikke har overladt os til at gætte på, hvordan disse begivenheder fandt sted i en fjern fortid, eller hvordan de vil ende i fremtiden, fordi han har nedskrevet denne historie for menneskeheden, og denne historiebog over fortidige, nuværende og fremtidige begivenheder er Bibelen, som han kalder sit ord, eller som vi ofte siger, Guds ord. Ireren Edmund Burke skrev i sin bog Reflections on the Revolution in France (1790) følgende citat “Folk vil ikke se fremad mod eftertiden, hvis de aldrig ser bagud mod deres forfædre.”[iii] En anden populær måde at gentage Burkes udtryk på er: “De, der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den.”

Lad os se, hvordan Burkes citat om historien påvirker os i dag, når vi ser på menneskets fortid og fremtid. Vi har opdaget, at Edmund Burkes udtryk faktisk var næsten 1.700 år ældre end Jesus Kristus (4 f.Kr.-31 e.Kr.), som først sagde: “Som det var i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage”, Lukas 17:26 (Luke 17:26). Burkes udtryk blev også forudset af apostlen Paulus, da han sagde til menigheden i Korinth: “Alt dette skete for dem som eksempler, og det er skrevet til vor formaning, for de, over hvem verdens ende er kommet” 1 Kor. 10:11 (1 Cor. 10:11). Igen var Burkes udtalelse ca. 2.500 år tidligere, da kong Salomon skrev: “Det, der har været, er det, der skal ske igen, og det, der er sket, er det, der skal ske igen, og der er intet nyt under solen” Prædikeren 1:9 (Ecc. 1:9). Salomon ville her antyde, at mennesker ikke vil lære tilstrækkeligt af historien, de vil altid være dømt til at gentage fortiden.

Det spørgsmål, jeg har til dig i dag, min ven, er: Hvad er problemet med at gentage fortiden? Er det et stort problem? Her er, hvad Bibelen fortæller os om vores fortid, og det er der gode grunde til: I 1. Mosebog 2:1-3 (Gen. 2:1-3) læser vi, at Gud skabte verden på seks dage og gav os den syvende dag som en evig sabbat, så vi kan huske, at han er skaberen, og at vi ikke er opstået af “ingenting”. Faktisk fortæller os det sidste vers i 1. Mosebog 1 (Gen. 1:31), at Gud så alt, hvad han havde skabt, og det var meget godt. Så den første historiske kendsgerning, som vi skal huske, er, at Gud skabte os fuldkommen, og at evolutionen er en afvigelse fra denne tro – et djævelens trick. Alt, miljøet og dyrene, vegetationen og alt liv i havet blev skabt perfekt. Intet udviklede sig, sådan som den falske videnskab har det. Mennesker er blevet ført på afveje af satan ved hjælp af falsk videnskab og falske lærere.

Den næste menneskelige begivenhed i vores fortidige historie er, at vores første forældre ved at lytte til satan afviste Gud som deres vejleder og var ulydige mod ham. Denne ulydighed bragte synden til  denne planet, og den tog kontrol over vores sind, hvilket fik os til at gøre oprør mod Skaberens instruktioner. Selv om Gud havde advaret Adam og Eva om satan og om, hvordan han ville forsøge at friste dem til at være ulydige mod ham og spise fra træet, som skulle styrke deres kærlighed til og troskab mod ham ved at lade det stå, fortsatte de med at lytte til satan og afvise Guds forbud mod at spise af frugten. Gud fortalte dem, at konsekvenserne af denne handling, kaldet synd, ville være døden for dem begge og for alle andre levende væsener, og at satan ville få en vis kontrol over dem. Gud opgav dog ikke dette par, han fortalte dem, at han selv ville betale deres dødsstraf for at genoprette dem til harmoni med resten af universet. Vi finder denne Guds beslutning i 1. Mosebog 3:15 (Gen. 3:15). Her står der, idet han taler til slangen (bag hvilken satan stod): “Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dem, der følger dig (de ugudelige), og dem, der følger hende (som hun følger Gud), og ved dette fjendskab skal du (satan) få et dødeligt sår, og han (hendes efterfølger, dvs. forløseren, Jesus) skal få et sår, som han skal komme sig af.”

Både Adam og hans kone Eva forstår dette som Guds tilgivelse, tilgivelse og genoprettelse af det skyldige par og alle de efterkommere, der accepterede Guds handling. Apostlen Paulus i Det Nye Testamente skrev i lyset af denne Guds handling i Romerbrevet 5:8 (Rom. 5:8) “Men Gud viste sin kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.” Og profeten Esajas i Det Gamle Testamente skriver: “Den gudløse skal forlade sin vej og den uretfærdige sine tanker, og han skal vende om til Herren, så vil han forbarme sig over ham, og til vor Gud, for han vil tilgive i overflod.” Dette, mine venner, er et bevis på Guds gavmilde og nådige kærlighed til os på trods af vores overtrædelser mod ham. Lad os ikke afvise dette tilbud om tilgivelse og genoprettelse.

Den næste historiske handling fra Guds side var ødelæggelsen af den første skabelse, både af mennesker, dyr og jordens struktur. Denne ødelæggelseshandling havde til formål at fjerne den syndige menneskehed, som helt havde forkastet Gud, bortset fra Noa, hans hustru og hans tre sønner med deres hustruer, i alt otte personer. Gud gjorde dette for at bevare retfærdigheden på jorden. , Dette var Guds første nulstilling af jorden.[iv]^,[v] Denne ødelæggelseshandling er historisk set veldokumenteret i folklore i alle nationer på hele jorden,[vi]^,[vii] og også i geologiens[viii]^{,[ix], [x]} videnskab. Det var aldrig Guds hensigt, at dette skulle ske for menneskeheden og jorden; jorden blev skabt til at være beboet for evigt.[xi]  Men da menneskeheden formerede  sig over hele jorden, fjernede de sig mere og mere fra Gud og hans anvisninger til dem, indtil ikke blot deres handlinger, men også deres egne tanker kun var onde til stadighed. Ingen undtagen Noa og hans familie fulgte Gud. På grund af dette, og for at bevare retfærdigheden på jorden, besluttede Gud at ødelægge jorden med en enorm syndflod. Du kan læse om denne episode i 1. Mosebog 6:1-8 (Gen. 6:1-8).

Det virker som om Edmund Burkes ord var profetiske, da han skrev, at “folk ikke vil se fremad mod eftertiden, hvis de ikke ser bagud mod deres forfædre,”[xii] for det er præcis sådan, vores verden er i dag. Mange mennesker er opsat på at fjerne Gud fra regeringens haller, fra uddannelsesinstitutioner, fra arbejdspladser, underholdningscentre, fra familien og fra samfundet i almindelighed. Gud og religion bliver hele tiden lovgivet ud af markedet. Seksuel usædelighed er næppe et emne i dag, det er næsten blevet normen i mange lande; barrieren mellem mand og kvinde bliver stadig tyndere, kønnet bliver mindre vigtigt ved valget af livsledsager, og det bibelske ægteskab er hurtigt ved at være en saga blot. Vi får børn der er født med mere end to forældre. Og barrieren mellem mennesker og dyr vil blive nedbrudt, når samfundet går ind i en posthumanistisk æra.[xiii]   Og det ironiske ved det hele er, at det er regeringerne, der presser på for at skabe denne “fagre nye verden”. Ligesom før syndfloden er Guds ånd gradvist ved at fjerne sig fra det ugudelige menneskes samfund og fra det ugudelige folk.

Heldigvis fortæller vores fortidige historie os, at midt i al denne ondskab på vores planet har Gud plantet en ledestjerne, som hele menneskeheden kan benytte sig af for at blive ledt gennem det onde mørke, og ligesom Polaris i den mørkeste nat vil alle, der retter blikket mod denne stjerne, blive ført hjem til sikkerhed. Apostlen Paulus gentager det med en kraftfuld stemme, som ingen kan undgå at høre: “Men da tiden var fuldkommet, sendte Gud sin søn, skabt af en kvinde, skabt under loven, for at vi skulle modtage adoption som sønner” Galaterne 4:4, 5 (Gal. 4:4, 5) Korset står solidt midt i jordens historie, i den mørkeste time af menneskets eksistens, men dets lys og virkning rækker bagud til syndens begyndelse på jorden og gennem nutiden til slutningen af menneskets prøvetid og videre; og indtil da høres mange stemmer råbe i nattens stilhed og i dagens turbulens: “Derfor (som Helligånden siger): I dag, hvis I vil høre hans stemme, skal I ikke forhærde jeres hjerter …”. Heb. 3:7, 8.

Valget, min ven, er, som de siger i Afrika, overladt til dig. Vær klog og gør ikke modstand, uanset hvor stærk fristelsen er, uanset hvor langt inde i fristelsen du er, bed om den mægtige Helligånd for at kunne modstå fristelsen, og du vil vinde sejr. Ja, venner, denne tidligere handling fra Guds side ved at sende Jesus til at leve og dø for vores synder er den mest historiske handling og kendsgerning i vores verdenshistorie; faktisk deler den historien i to lige store dele; vi kalder denne opdeling B. C. (før Kristus) og A. D. (i Herrens år, Anno Domini). I dag vil den progressive menneskehed gerne fjerne disse to sondringer i opdelingen af jordens historie på grund af de religiøse konsekvenser i denne multireligiøse verden. De vil hellere have, at vi bruger udtryk som BCE (Before Common Era) eller CE (Common Era).[xiv]   Selv om man forstår de ikke-kristnes synspunkter her, viser dette ikke desto mindre, at menneskeheden generelt har fjernet sig fra den eneste sande Gud, som er skaber og opretholder hele menneskeheden og jorden, uanset om man er kristen eller ikke-kristen, og det er præcis, hvad der skete i tiden før syndfloden,[xv] indtil menneskeheden helt forlod Gud. Og i dag er vi næsten nået dertil!

Der er mere til jordens historie, som vi vil se på i del 2 af denne artikel i september. Må Gud fortsat velsigne hver enkelt af jer og føre jer tættere på ham i dagens turbulente verden.

[i] Cambridge Dictionary (Cambridge University Press, 2021)

[ii] Dictionary.com

[iii] Oxford Essential Quotations, edited by Susan Ratcliffe, (Oxford University Press, online version, 2016).

[iv] 2 Peter 2:4, 5. Peter here makes it clear that God preserved Noah a preacher of righteousness and destroyed the ungodly.

[v] Ellen G. White, Patriarchs and Prophets, (Boise, Idaho: Pacific Press Publishing Association), p. 101. Please read the entire chapter entitled, The Flood, pages 90-104.

[vi] J. A. Coleman, The Dictionary of Mythology An A-Z of Themes, Legends and Heroes, (London: Arcturus Publishing Limited, 2007). The use of the word ‘Mythology’ might fool people to believe that the accounts of the ancient nations were just ‘made up’ stories, but this is untrue; while there might be some exaggeration in some stories, many are nevertheless based on real historical facts of which there is plenty of evidence.

[vii] J. P. Moreland & William Lane Craig, Philosophical Foundations For A Christian Worldview, (Downers Grove, Illinois: IVP Academic, 2003), pp. 1-7.

[viii] Robert Carter, editor, Evolution’s Achilles’ Heels, written by nine scientists, Georgia, USA: Creation Book Publishers, 2014), Chap. 5, The Geologic Record.

[ix] John C. Whitcomb, JR. and Henry M. Morris, The Genesis FLOOD, (Grand Rapids, Michigan: Baker Book House, 1961) Chapter 1, Basic Arguments for a Universal Flood.

[x] Walter J. Veith, The Genesis Conflict, Delta, BC, Canada: Amazing Discoveries, 2002), Chap. 3, The Fossil Record.

[xi] Isaiah 45:18 says: … “He (God) formed it to be inhabited: I am the LORD and there is none else.”

[xii] Susan Ratcliffe, Oxford Essential Quotations.

[xiii] Ronald Bailey, Transhumanism and the Limits of Democracy, reason.com, April 28, 2009. A paper presented at the Arizona State University’s Center for the Study of Religion and Conflict. Kindle Version.

[xiv] HistorySkills.com

[xv] Genesis 6:1-5

Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.