De syv sidste plager i Johannes’ Åbenbaring kap. 16 (Den sidste bog i Bibelen). 1. del

        I denne artikel vil jeg gerne have os til at studere de syv sidste plager, som Gud fortæller menneskeheden, kun vil komme over dem, der har afvist hans kærlige invitation til at komme til ham.  Gud kalder ivrigt mennesker til at omvende sig fra deres oprør mod ham og lade ham rense dem fra deres ondskab.  Gud ønsker at omdanne menneskene endnu en gang til det guddommelige billede, så de kan leve sammen med de himmelske, syndfrie væsener for evigt. 

        Disse plager vil først komme på jorden efter afslutningen af menneskets prøvetid, og derfor vil de være Guds vrede over dem, der har forkastet ham som deres Skaber, Gud og Genopretter.  Disse plager vil kulminere i ødelæggelsen af den forurenede, kontaminerede jord og den ugudelige menneskehed.  I Åbenbaringen 11:18 læser vi denne frygtelige advarsel: “Folkeslagene vredes, men nu er din vredes dag kommet, og den tid da de døde skal dømmes, og for at du skal give dine tjenere, profeterne, de hellige og dem, der frygter dit navn, små og store, løn og tilintetgøre dem, der ødelægger jorden.”  Ser I, folkens, hvis Gud ikke griber ind, vil menneskeheden ødelægge denne jord, som Gud har gjort dem til tilsynsførende over.

        Før vi ser på disse plager i Johannes’ Åbenbaring, skal vi se på en anden gang, hvor Gud sendte store plager mod den måske største nation på det tidspunkt, nemlig Egypten. Denne beretning findes i 2. Mosebog 12:1-14:31. Denne beretning er hurtig og meget trist på den ene side, men spændende på den anden side.  Hvorfor plagede Gud nationen Egypten[i] med disse ødelæggende plager?   I den store kontrovers mellem godt og ondt, der foregår i vores verden, finder vi et vigtigt punkt i historien om den egyptiske plage i 1. Mosebog 15:13-16. Der læser vi, at Gud fortæller Abraham, at Abrahams efterkommere, jøderne, vil forlade Kanaan, det land, som Gud har testamenteret til Abraham og hans efterkommere, og at de skal bo i Egypten, et land, der ikke er deres.  

        I det land skal de være slaver i fire hundrede år, men i fjerde generation vil Gud bringe dem tilbage til Kana’ans land med store rigdomme.  Gud gør det klart for Abraham, at denne udvandring fra Egypten vil finde sted, efter at han har dømt egypterne.  Denne dom var de ti plager, som nærmest ødelagde Egypten; vi læser i 2 Mosebog 10:7 “Faraos tjenere sagde til ham: “Hvor længe skal denne mand styrte os i ulykke, lad disse mennesker rejse, så de kan tjene Herren, deres Gud! Har du endnu ikke indset at Egypten går til grunde?”

        Vi kan udlede af Faraos tjeneres alvor, at Egyptens konge betragtede plagerne som værende kun mirakler fra Moses og Aron og ikke fra hebræernes Gud, selv om Moses og Aron udtrykkeligt fortalte ham, at Gud krævede, at hans folk Israel, som han kaldte sin “førstefødte”, blev frigivet.  I 1. Mosebog 4:22, 23 læser vi følgende beretning: “Og du skal sige til Farao: “Hør på Herrens ord: Israel er min søn, min førstefødte: Og jeg siger til dig: Lad min søn gå, så han kan tjene mig; men hvis du nægter at lade ham gå, se, så vil jeg slå din søn, din førstefødte, ihjel.”  Med andre ord sendte Gud disse ødelæggende plager over Egypten, så han kunne tvinge kongen til at anerkende sin magt og overlegenhed og frigive sit folk.  Men der er mere i plagerne, end man umiddelbart kan se.  Hver plage, der faldt over Egypten, var en dom over Egyptens falske guder, de guder, som de var afhængige af for at få beskyttelse mod andre nationer og for at få dækket deres daglige behov.  I ti slag vil Gud gøre op med denne stædige konge.

        Så ved at befri sit folk fra Egypten viste Gud samtidig Egypten og verden, at han alene er Gud, og at guder af træ, sten, dyr og himmellegemer ikke kunne afhjælpe ondskab og elendighed i samfundet.  For eksempel tilbad egypterne Nilen som en kilde til national velstand, så da Gud forvandler vandet til blod og dræber alt, hvad der er i det, og dermed blev uegnet til at give sundhed og næring, kunne de se, at Moses’ Gud var overlegen i forhold til den Nilgud, som de tilbad.  Denne første plage ville begynde en udhuling af tilliden til falske guder og udvikle frygt og respekt for Moses’ og hebræernes Gud.[ii]   Da egypterne holdt hebræerne fanget og gjorde dem til slaver, følte de, at de og deres guder var jøderne og deres Gud overlegne, og derfor måtte Gud ødelægge deres tillid til deres falske guder.  Og Gud havde til hensigt at opnå dette med hver eneste plage, som han sendte over Egypten – hvis egypterne ville erkende dette.  Gud leverede beviset på sin overlegenhed, men egypterne måtte selv erkende det.

        Disse tegn og undere i Egypten var Guds “stemme” til egypterne og hele menneskeheden om, at han alene er Gud, og at der ikke findes nogen anden.  Himlen og jorden råber med høj røst, at Gud alene er Gud og menneskets eneste frelser, jf. 45:22.  I Sl. 19:1-3 læser vi, at himlene og jorden forkynder Guds herlighed, og der findes ingen tale eller sprog på jorden, hvor deres stemme ikke høres!  Job 11:7, 8 fortæller os mennesker, at vi skal spørge dyrene, så skal de lære os, og luftens fugle, så skal de fortælle os det, eller tale til jorden, så skal den lære os, og havets fisk skal forkynde os, at Guds hånd har skabt os alle, for at vi kan elske og tilbede ham.  I Hebræerbrevet 2:11 forsikres vi om, at Jesus ikke skammer sig over at kalde os brødre, fordi han blev som en af os.  Selv stenene ville råbe om Jesu herlighed, hvis menneskene forblev tavse! Lukas 19:40.

        Derfor, mine kære venner, når Gud handler til forsvar for sit folk, som bliver forfulgt og dræbt, er det ikke kun for at befri sit folk, men også for at vise forfølgerne, at deres onde handlinger til sidst vil ødelægge dem, og fra denne ødelæggelse vil der ikke være nogen vej tilbage.  Derfor bønfalder han med disse tegn hele den menneskehed, der afviser ham, om at vende om og tage imod ham i deres liv.  Der er andre gange i Bibelen, hvor Gud har grebet ind for at beskytte og redde sit folk.  Vi læser om den hændelse, da Israel blev angrebet af 145.000 tropper fra Assyrien.  Det var en enorm hær, der samledes mod Jerusalem, men Gud forsikrede Ezekias om, at han ville forsvare byen for sin egen skyld, Esajas 37:35, 36.  I dette tilfælde sendte Gud en plage, som dræbte 145.000 assyriske tropper, så han kunne beskytte sit folk.

        Forstå, venner, det er ikke sådan, at Gud har glæde af at ødelægge mennesker, men når menneskeheden overskrider de “røde linjer”, som Gud har fastsat til deres bedste og til beskyttelse af jorden og hans trofaste, må Gud gribe ind.  Vi ser denne historie udspille sig så mange gange i Bibelen.  I Ezekiel 33:11 læser vi: “Sig til dem: Så sandt jeg lever, siger den Herre HERREN, jeg har ingen glæde af den gudløses død, men at den gudløse vender om fra sin vej og lever; vend jer om, vend jer om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø, Israels hus? På samme måde har Gud i dag advaret menneskeheden om, at han vil vende tilbage til denne jord for at forløse sit folk, som tålmodigt har ventet på ham.

          Gennem millioner af stemmer over hele jordens længde og bredde har menneskehedens masser hørt og hører stadig advarslerne fra dedikerede mænd, kvinder og børn, der kalder dem tilbage til gudsfrygt og væk fra deres bevidste oprør mod Gud og hans standarder for hellig, moralsk levevis.  I dag forsøger mennesker at reformere eller omskabe mennesker til alt andet end Guds billede.  Vi kalder det posthumanisme eller transhumanisme eller sammensmeltning af maskiner og mennesker, og lad os ikke glemme kombinationen af AI (kunstig intelligens) og menneskelig intelligens i den menneskelige hjerne.  Guds billede skal ikke længere afspejles i mennesker, synes at være det underliggende mantra for “moderne” videnskabsmænd i dag.  Satan har stort set overtaget menneskeheden. 

        Den gode nyhed er, at Gud har en rest, som afspejler og fortsat vil afspejle Guds billede, indtil den dag Herren kommer for at redde dem fra denne selvdestruktive art, som blev skabt for at afspejle Skabergudens billede, lighed og karakter.  Og husk dette, denne rest er og vil fortsat være jordens forfulgte, samfundets pariaer, kun fordi de beslutsomt nægter at forene sig med det gudforladte, satan-drevne flertal af menneskeheden.  Det vil være Covid-19 igen og værre endnu.  Ligesom regeringer og enkeltpersoner forfulgte dem, der nægtede at lade sig vaccinere (og gudskelov er det nu bevist, at det var den rigtige beslutning at have taget), og ligesom millioner er blevet såret, lemlæstet og dræbt af disse injektioner, der fejlagtigt kaldes vacciner, vil milliarder omkomme for at have afvist den store, reformerende kærlighed fra deres Skaber, som de anså for irrelevant! 

        Tilbage til de syv sidste plager i Åbenbaringen 16, som vi afslutter denne artikel.  Igen spørger vi, hvorfor Gud sender disse plager over menneskeheden?  Hvorfor sendte Gud plagerne mod egypterne?  Var det ikke, som vi så, fordi Egyptens regering udfordrede, ja, trodsede Gud, Skaberen, da han gennem Moses og Aron bad dem om at “lade mit folk gå så de kan tilbede mig”?  Gemte egypterne sig ikke bag de falske guder, som fik dem til at nægte at lytte til den sande Guds stemme?  På samme måde vil Gud sende de syv sidste plager over menneskeheden, fordi de nægter at lytte til hans folks stemme, når de forkynder budskabet i Åbenbaringen 14:9, 10, og som Covid-19 var hans advarsel til menneskeheden om den større krise, der venter forude, og som vil ende med de syv sidste ødelæggende plager. Vi læser i Åbenbaringen 14:9, 10: “Og den tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager imod dets mærke på sin pande eller på sin hånd,10) så skal han drikke af Guds vredes vin, som ublandet hældes ud i hans vredebæger, og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for Lammets åsyn”

        Må vi alle være klar til vores store Gud og frelser Jesu Kristi herlige fremtræden, når han endelig kommer for sit folk.  Se, jeg har fortalt jer det!

[i] According to the SDA Bible Commentary, vol. 1, these plagues took place in the reign of Amenhotep II, (1450-1450-1425 BC); the historian Josephus in his Life and Works, book 11, chaps. 7-16, gives a moving description of this entire episode.  In Ussher’s Annals of the world, pages 35-39; 1577- 1497BC; Master Books pub. 2003, 8^th printing in 2008, one can find a historical outlay of the plagues.

[ii] SDA Bible commentary, vol. 1, chap. 4.

Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.