Er kristendommen en fidus?

        Har du nogensinde spekuleret på, om kristendommen er en fidus eller bare en klub af mennesker, der havde tilsluttet sig en tro, der var menneskeskabt? Hvis den kristne religion virkelig er en fidus, kunne der stilles spørgsmålstegn ved selve Bibelen eller Det Nye Testamentes sandhed; vi har dog vist i tidligere artikler, at Bibelen eller Det Nye Testamente har et højt omdømme og er et historisk dokument, faktisk har vi vist, at Det Nye Testamentes dokumenter er blandt de bedste historisk nøjagtige dokumenter, vi har.

        Lad os alligevel undersøge hvad konsekvenserne ville være, hvis kristendommen er en fidus. Hvis kristendommen er en fidus, så er den også falsk, og grundlæggerne af kristendommen ville være løgnere eller som jøderne siger bedragere,[1] fordi kristendommen hviler og falder på Jesu sandhed. En historiker sagde det sådan:

“Det gamle testamente dækker en periode på næsten 1, 200 år, hvis vi regner fra udgangen af Egypten under Moses, eller næsten 2000 år, hvis vi regner med fra patriarkernes tid. Det Nye Testamente dækker derimod en periode på mere eller mindre mere 100 år. Fra begyndelsen af Jesu tjeneste til slutningen af Apostlenes Gerninger er kun lidt mere end tredive år. Det Gamle Testamente reflekterer for stoerste delen Israels folks varierede historie; Det nye testamente beskæftiger sig med nogle få menneskers liv og ord: det drejer sig udelukkende om Jesu lære, omkring hans disciple og apostlene.”[2]

        Al denne historie bliver nødt til at fortolkes som skandaløst, og et vel udtænkt bedrag hvis Bibelen var falsk. Og det går endnu længere. Det Gamle Testamente, der hænger så perfekt sammen med Det Nye Testamente, ville også blive degraderet og anset for falskt! Jeg viste i en tidligere artikel, hvordan det gamle testamentes profetier om Messias, Jesus Kristus, på ingen måde kunne opfyldes ved tilfældigheder, men alle odds for at dette skulle ske, var for astronomisk. Som tilføjelse til denne bemærkning, ville visse begivenheder i den romerske historie blive betragtet som falske, hvis kristendommen var en fidus, for grundlæggeren af kristendommen, Jesus Kristus, blev født ifølge den bibelske historiker og læge, Lukas, på det tidspunkt da Augustus Caesar beskattede verden omkring 6 og 7 f.Kr., da Cyrenius var guvernør i Syrien;[3] der var dog ingen historisk oversigt over, at verden blev beskattet i år f.Kr. 7 og 6, og hvor Cyrenius var guvernør i Syrien, så det blev konkluderet, at Lukas var forkert på den, fordi den eneste folketælling, der var kendt, da der var en beskatning, var omkring 6 og 7 e.Kr., og den var provinsiel.

        Heldigvis viser opdagelsen af et romersk fragment[4] tydeligt, at Cyrenius (Quirinius) virkelig var der før på en mission for Augustus Cæsar,  hvor han oprettetede  sit hovedkvarter i Syrien omkring årene 10-7 f.Kr. på hvilket tidspunkt Augustus beskattede ‘verden’, og Jesus Kristus blev født netop på det tidspunkt. Det er ikke underligt, at apostlen Paulus bekræftede dette, da han skrev:  “Men da tidens fylde var kommet, udsendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at forløse dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår ”Galaterne 4: 4. Ingen fiduser her. Grundlæggeren af kristendommen blev faktisk født som forudsagt.

        Et indsigtsfuldt menneske udtrykte det på denne måde; ikke kun optrådte Kristus i centrum af historien som den højeste manifestation af Gud, men han var skaberen og den, som historien når sit højdepunkt ved og ved hans genkomst og det nye rige som han vil oprette. Ved Kristi kors når tiden sit omdrejningspunkt, dets betydning, fra evigheden i fortiden til evigheden i fremtiden; og det bortskaffer for evigt det gamle begreb om tid som en meningsløs gentagelse eller cyklus. Kristus viste historiens form i forhold til et større design, uendeligt i omfang.[5]

        Hvis kristendommens principper er en fidus, hvilket alternativ er der så for mennesket at udvikle et verdensbillede? Eller sagt på en anden måde: hvilket verdensbillede kan vi tilskrive os, hvis vi fjerner kristendommen? Alle har et verdensbillede, indviklet eller på anden måde, der er udviklet fra det tidspunkt, vi kom ind i denne verden. Og når vi passerer stadierne i livet og uddannelsen, bliver dette verdensbillede styrket eller kasseret. Kristendommen er et verdensbillede af milliarder af mennesker. Det kristne verdensbillede er ikke kun nittet til dets grundlægger Jesus Kristus, men også til Bibelen, som i sig selv er forankret i ægte historisk bevis, som ikke kan bestrides. Husk, når vi former vores verdensbillede, ”kan hjertet ikke glæde sig over, hvad sindet afviser som falsk” (Pinnock, SFYC, 3).[6]  Så kristendommen er ikke baseret på en eller anden vilje, der leder en om Ad infinitum.

        Fjern det kristne verdensbillede, og verden vil slet ikke have noget syn, bortset fra at enhver mand (tænk regeringer, virksomheder, politi, mennesker osv.) Vil gøre “hvad der er rigtigt i hans egne øjne”[7] indtil den menneskelige civilisations død. Bibelen står alene blandt alle andre bøger, den er unik “forskellig fra alle andre”[8] ligesom “universet er så unikt kalibreret for at understøtte livet, at det ser ud til at gå uden for rækkevidden af tilfældighed.”[9] ”Hvis man er en intelligent person, og det er man, ville man læse den ene bog, der har tiltrukket sig mere opmærksomhed end nogen anden, hvis man søger efter sandheden. Bibelen betegnes bestemt som denne ene bog.”[10]

        Hvis kristendommen, der kommer ud af jødedommen, er falsk, så er alle andre religioner det også. Kristendommen, som de fleste religioner, ser ud til at være indlejret i det, der tidligere blev kendt som  naturloven, loven om rigtigt og forkert. Og ifølge C. S. Lewis er de fleste mennesker, hvis ikke alle, opmærksomme på denne lov om rigtigt og forkert, og folk bruger normalt, bevidst eller ubevidst, denne moralske kode, når de modsætter sig en bestemt handling, der anses for forkert.[11]  Hvor kom dette verdensbillede af rigtigt og forkert fra? Og hvorfor genspejler alle generelt denne adfærd? Begrebet rigtigt og forkert kommer mest tydeligt og tilstrækkeligt til udtryk i Bibelen, i kristendommen, især i Jesu Kristi lære. I hans lære i bjergprædikenen, saligprisningerne, er dette koncept smukt udlagt, især i sætningen, ‘gør mod andre, som du vil at de skal gøre mod dig.”[12]

        Der er dog et alternativt verdensbillede, og dette verdensbillede er ikke indlejret i menneskehedens psyke, som en undersøgelse af antropologi ville afsløre. Faktisk viser en undersøgelse af menneskelig antropologi i flere tilfælde en sammenhæng mellem de vidt spredte, isolerede og tilsyneladende afbrudte stammer, folk og nationer, der ser ud til at satse på, at alle mennesker på et tidspunkt havde en fælles oprindelse, hvor deres forskellige koncepter engang var en realitet.[13]

        Dette alternative verdensbillede er troen på evolution. Sammenlignet med de religiøse overbevisninger, herunder kristendommen, finder vi blandt menneskeheden fra umindelige tider, evolution er helt klart det nye barn på vejen. Forskning har vist, at jo længere tilbage vi går antropologisk ind i den menneskelige eksistens, støder vi på en tro på Gud eller guderne. Man kan sige, at religionen og troen på det overnaturlige er lige så gammel som menneskeheden selv. Coleman udtrykker det passende: ”En ting fremgår imidlertid meget af de optegnelser, der er tilgængelige for os; trangen – behovet selv – for at skabe myter synes at være iboende i alle kulturer … det er lige så gyldigt at antyde, at de mange ligheder mellem de store myter ikke har nogen sammenhæng, da de forekommer i kulturer, der er så vidt adskilt af både afstand og tid, at ingen kontakt imellem synes mulig.[14]

        Hvad der er endnu mere ironisk er, at mange af disse myter synes at have deres forbindelse til Skabelses-beretningen om skabelsen[15] og menneskehedens fald[16] gennem satan, som det er beskrevet i den Kristne Bibel. Så da evolutionskonceptet kom på banen, var Gud der allerede for mange år siden! Så er kristendommen, der går forud for evolutionen og er integreret og relateret til Gud, en løgn? Hvad med evolutionen, hvem er den relateret til? Evolution er et menneskeligt begreb og kun relateret til mennesket. Mennesket er Guds produkt. Gud skabte ham, og han gjorde oprør mod Gud og blev underlagt døden. Den eneste mulighed, som mennesker har nu, er at bede Gud om tilgivelse, acceptere hans tilgivelse og leve et Gudfyldt liv gennem Helligånden, indtil han kommer for at forny denne jord og fjerne synd og satan. En meget interessant serie at se (på engelsk) er: Links til artikler – hangonthbestisyettocome.com ; eller du kan gå direkte til: https://amazingdiscoveries.tv/media/2265/2201-theism–atheism-reason-and-faith/.

        Når vi slutter denne artikel, stiller vi spørgsmålet, som den afdøde Dr. O Hallesby, en berømt norsk teologprofessor stillede, “er det muligt at forene kristen tro med videnskabelig tankegang”,[17] så vi måske kan bevise, at den kristne tro ikke er en løgn? Vi vil ikke besvare dette spørgsmål på nuværende tidspunkt på grund af plads- og tidsbegrænsninger, skønt svarene ikke behøver at være for detaljerede, da selve spørgsmålet er simpelt. Lad mig dog bare sige en lille smule af, hvad Einstein konkluderede i sin forskning i fysik. I sine beregninger om generel relativitet fandt han, at universitetet ikke var evigt, det havde en begyndelse. Hvis universet havde en begyndelse, så må der have været en årsag; der førte til begrundelses loven. Einstein begrundede derefter med rette, at hvert objekt må have haft en skaber, og at universet selv må have haft en skaber. Vi  siger, hvert design må have en designer.

        Lad os se på Big Bang teorien. Der var ingen tid, ingen plads og intet stof endnu og ud af dette tomrum kom Big Bang, der skabte  universet, så universet blev til af intet, dette er uvidenskabeligt. Hvis vi tror på loven om den generelle relativitet og begrundelses loven, hvordan blev universet dannet? Universet med al dets kompleksitet, jorden, der har vist sig at være skabt specielt til at opretholde livet, må være forårsaget af en skaber, der er mere magtfuld end universet, jorden må være skabt med viljen og hensigten af et væsen  langt klogere og mere overlegen end noget menneske. Ikke underligt, at alle mennesker i umindelige tider har tilbedt dette væsen, vi kalder Gud, indtil dette ‘nye barn’ [evolution] på vejen ankom. Kan du, mine læsere, se, hvem der snyder hvem?

        Det har været kendt i lang tid, at Bibelen faktualiserer historien. Mange mellemøstlige stednavne og navne på folk og nationer, der er nævnt i Bibelen, var ukendte eller glemte. Det blev endda sagt, at disse navne i Bibelen var rent fiktive. Det var først, da arkæologien genopdagede disse steder og førte frem til steder og navne, der var begravet under sandet, at mennesker begyndte at have større respekt for Bibelen. Det siges, at mange arkæologer, der arbejder i de mellem østlige områder, skal have en bibel med sig blandt sine vigtigste redskaber. Selv i islams religion finder vi, at jødedom og kristendom alle er blandet ind. Uden kristendom og jødedom har islam, som vi kender den, muligvis ikke eksisteret. Jacques Jomier giver et interessant syn på islam og kristendom i sin bog, How to Understand Islam.[18] I denne bog viser han den delikate historiske balance mellem kristendommen og islam.

        Nej, venner, Bibelen er ikke en fidus. Bibelen indeholder ordene fra den evige Gud, der når ud til ethvert syndigt menneske med løftet om evig genoprettelse af Gudsfrygt, syndfrihed og den største lykke, vi nogensinde kan forestille os. Og alt hvad Gud beder om, er at du åbner for ham, så han kan komme ind og bo hos dig for evigt.  “Se, jeg står ved døren og banker på”[19] siger Jesus. Dit svar vil bestemme din skæbne. Mens Gud altid kalder et meneske, der kommer til denne verden, overlades det til mennesket selv at udøve valget om at svare. Må Gud velsigne dig og føre dig til at tage en beslutning for ham og for evigheden. I min næste artikel vil vi tage tid til at se på denne ‘nye pandemi’ og menneskets tale om en nødvendig nulstilling.

[1] Matthæus 27:73

[2] Keller, Werner, The Bible as History, tr. from German by William Neil (NY: Barnes & Noble, 1995), p. 322

[3] Lukas 2:1-8

[4] Keller, pp. 323-4

[5] George Edgar Shankel, God and Man in History, (Na4shville, Tenn.: Southern Publishing Association, 1967), p. 150

[6] Josh McDowell and Sean McDowell, The New Evidence that Demands a Verdict, (Nashville: Thomas Nelson Publishers, 1995), introduction, xxxi.

[7] Dommer 21:25

[8] McDowell, p. 4

[9] McDowell, Evidence That Demands a Verdict (p. lxviii). Thomas Nelson. Kindle Edition.

[10] McDowell, p. 16

[11] C. S. Lewis, Mere Christianity, (NY: HarperSanFrancisce, Trademarks of HarperCollins Pub., 1980), pp. 3-8.

[12] Matthæus 5:1-12; Mat. 7:12

[13] J. A. Coleman, The Dictionary of Mythology, (Singapore: Arcturus Publishing Limited, 2007), Introduction, pp. 7-9

[14] Coleman, Introduction, p. 7

[15] 1 Mosebog 1-2:3

[16] 1 Mosebog 3

[17] O. Hallesby, Why I am a Christian, tr. by C. J. Carlsen, (London: Inter-Varisty Fellowhship, 1964), p. 8

[18] Jacques Jomier, How to Understand Islam, (London: SCM Press Ltd., 1989), pp. 39, 45, 102, 145 among others.

[19] Aabenbaringen 3:20

Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.