Hvordan kan vi finde fred i vores urolige verden?

        Dette spørgsmål burde straks blive overflødigt, når vi husker på Kristi ord: “Fred giver jeg jer, min fred giver jeg jer, ikke som verden giver, men som jeg giver.  Vær derfor ikke bange eller bekymrede.”  Johannes 14:27.  Men med den intensitet af frygt og frustration, som mange mennesker oplever i vores verden i dag, bliver dette udsagn tabt af syne, og mange presser på med spørgsmålet: “Men hvordan?  Som der ofte står i nogle computerprogrammers “hjælpeskemaer”: “Vis mig det”, svarer mange mennesker på samme måde som på ovenstående spørgsmål.  Nå, lad os se på nogle skridt til at finde fred med Gud i vores rastløse verden.

        Når vi ser på disse trin til personlig fred med Gud, så tænk på disse tekster: Først og fremmest har vi Romerbrevet 3:23: “Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud”  Og igen: “Hjertet er bedragerisk over alle ting og desperat ondskabsfuldt; hvem kan kende det?” Jeremias 17:9.  Og endnu en gang: “Tåben har sagt i sit hjerte: “Der er ingen Gud.  De er fordærvede, de har gjort afskyelige gerninger, der er ingen, som gør det gode.” Sl. 14:1.  Disse tekster sætter årsagerne til al vores frygt og frustration i perspektiv.  Ser I, venner, frygt og frustration har faktisk en pris.  Når vi afviser den eneste kilde, der garanterer fred i denne turbulente verden, åbner vi os bevidst eller ubevidst for misbrug og modløshed.  Når vi f.eks. forkaster det faktum, at alle mennesker har syndet og er kommet i konflikt med Guds anvisninger om et lykkeligt og fredeligt liv, må vi nødvendigvis opfinde vores egne regler for et vellykket og fredeligt liv.

        Men hvordan kan vi leve lykkeligt og fredeligt efter vores egne regler og ikke efter Guds regler, når menneskets hjerte er bedragerisk og desperat ondt?  Og oven i købet er vi ikke selv klar over det! For mange år siden, da jeg studerede på et seminarium i Fjernøsten, beskæftigede jeg mig med emnet skyld og ansvar, og det førte mig til et værk skrevet af en psykiater ved navn Dr. O Hobart Mowrer.[1]   I Mowrers forskning blev det konstateret, at folk klarer sig bedre og kommer sig hurtigere efter depressioner og fængselsophold, hvis de bliver ledt til at tage ansvar for deres handlinger.  Med andre ord, når mennesker erkender, at regler og bestemmelser er nødvendige for at sætte grænser, der holder os mere trygge, tilfredse og fredelige, og at når vi overskrider disse grænser og tager ansvar for det, er de mere villige til at reformere deres liv.  Hvis vi kan erkende, at vores sind er fordærvet på grund af synden, og hvis vi kan erkende, at Gud har skabt en udvej for os til at reformere vores liv til en helligere, sundere og lykkeligere tilstand, jo bedre vil det være for os, når vi stræber efter fred i vores liv.

        Vores første skridt i retning af at finde fred i vores urolige verden er derfor at acceptere vores knuste tilstand, eller som Bibelen udtrykker det, vores syndighed.  Det næste skridt er at gå videre end accepten af vores knuste tilstand og tage ansvar for vores syndighed, både vores arvesynd, som vi har arvet fra vores forældre, og som vi ikke har nogen kontrol over, og vores selv valgte synder, synder, som vi selv har begået.  Bibelen siger i 1. Johannes 3:4, at “enhver, der begår synd, overtræder også loven, for synd er lovbrud”.  Loven henviser her specifikt til den guddommeligt fastsatte lov eller de instruktioner, som Gud havde givet Adam og Eva til at leve efter.  Gud sagde til Adam og Eva i 1. Mosebog 2:16, 17, at de frit kunne spise af alle træer i Edens have undtagen ét, nemlig træet til kundskaben om godt og ondt.  Konsekvensen af at overtræde dette påbud, påpegede Gud, ville være døden.

        Den forståelse, vi får fra ovenstående passage (1. Mosebog 2:16, 17), er, at Adam og Eva aldrig skulle dø; døden kom først, da de overtrådte den lov, som Gud havde givet dem.  Apostlen Paulus skriver i Romerbrevet 5:17, 19, “ved ét menneskes overtrædelse (synd) kom døden over alle” eller som han skriver i vers 19, “ved ét menneskes ulydighed blev mange gjort til syndere”. På klart sprog læser vi: “På grund af Adams synd overførte han døden til alle skabninger.” I 1. Korinther 15:22 præciserer Paulus igen: “I Adam dør alle.”  Det betyder, venner, at da Adam syndede, overførte han synden og dens konsekvens, døden, til sine intetanende og hjælpeløse efterkommere.  Synden er altså en autoimmun dysfunktion, som alle har arvet, og som vi ikke har nogen kontrol over.  Med andre ord er mennesker blevet programmeret til at gøre ondt og forkert ved deres første forældres ulydighed.  Den dårlige nyhed er, at intet menneske har evnen til at “helbrede” eller vende om på dette program,  for ondskab, kaldet synd, som er nedarvet i menneskeheden.  Måske er det derfor, at Dr. Mowrer og andre kan påpege, at det første skridt i håndteringen af vores forkerte handlinger (vores brud eller faldne natur) er at acceptere og indrømme den.  Accept af vores skyld.  Der er dog gode nyheder forude.

        Det er interessant, at Bibelen forklarer, at selv om vi har arvet en falden natur eller syndig adfærd uden at det oprindeligt var vores egen skyld, bliver vi stadig holdt ansvarlige for at begå de forkerte handlinger, vi gør.  I Jakobsbrevet 4:17 læser vi: “Derfor er det synd for den, der ved at gøre det gode og ikke gør det, for ham er det synd.”  Selv om vi ikke holdes ansvarlige for vores forfædres synder (5. Mosebog 24:16), holdes vi ansvarlige for vores eget oprør, fordi Gud fra begyndelsen har fortalt os, at vi skal omvende os og acceptere hans tilbud om tilgivelse.  Her er, hvad vi læser i Bibelen, at så snart synden kom ind i universet, sørgede Gud for en udvej for mennesket, og alt, hvad mennesket skal gøre, er at acceptere sin skyld, acceptere tilbuddet om tilgivelse og følge Gud, som han leder.  Første Mosebog 3:15 fortæller os, at så snart synden kom ind ved Adams ulydighed, trådte Gud ind mellem satan, fristeren, og det faldne (syndige) menneske og tog dødsstraffen på sig selv.  Husk, at vi læste i 1 Korintherbrev 15:22, at i Adam døde alle, men verset fortsætter med at sige: “Men i Kristus skal alle blive levendegjort”.

        Hvis vi igen ser på Romerbrevet 5:17, 19, læser vi vers 17: “For hvis døden kom ved et menneskes overtrædelse, så skal de, som modtager nåden og gaven af Kristi retfærdighed, i langt højere grad leve.”  Og i vers 19 står der: “For ligesom mange ved ét menneskes ulydighed blev gjort til syndere, således skal mange ved ét menneskes lydighed blive retfærdige.”  Med andre ord, eftersom Adams synd bragte død over hele menneskeheden, har Jesu nåde ved sin død på korset bragt retfærdighed og evigt liv til alle, der tager imod denne tilgivelse.  I Ezekiel 14:6 læser vi igen, hvor Gud bønfalder sit folk: “Omvend jer og vend jer om fra jeres afguder, og vend jeres ansigter bort fra alle jeres vederstyggeligheder.”  Dette andet skridt, hvor vi tager ansvar for vores syndige adfærd, er meget afgørende for vores helbredelse og deltagelse i den fred, som Gud tilbyder os.

        Vores sidste skridt i at finde fred i denne stormfulde verden er at tro på og acceptere de løfter om tilgivelse og genoprettelse, som Gud har givet os.  I 1. Johannes 5:13 læser vi, hvor Jesus siger: “Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I som tror på Guds søns navn.”  Apostlen Paulus fortæller os i Hebræerbrevet 11:6, at uden tro er det umuligt at behage Gud, for den, der kommer til Gud, må tro på, at han eksisterer, og at han belønner dem, der flittigt søger ham.  Tro og overbevisning er uløseligt forbundet, man kan ikke have det ene uden det andet.  Da disciplen Thomas tvivlede på, at Jesus faktisk var genopstået fra de døde, sagde Jesus til den tvivlende discipel: “Ræk din finger frem, se, her er mine hænder; og ræk din hånd frem og stik dem i min side, og vær ikke vantro, men troende” (Joh 20, 27).  I vers 31 (Johannes 20:31) skriver Johannes: “Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror skal have livet ved hans navn.”  Og i Romerbrevet 15:13 gør Paulus det klart: “Men håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I kan blive rige på håb ved Helligåndens kraft.”  For at vi ikke skal blive modløse, når vi ser på vores manglende evne til konstant at gøre det rigtige, giver Jesus os dette løfte i Matthæus 19:26 “Men Jesus så dem og sagde til dem: “For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alt muligt.”  Jesus kan give os sejr, og det gør han også, hvis vi åbner vores hjerter for ham.

        Jesus gør det igen klart, at alt er muligt for den, der tror (Markus 9:23).  Hvordan tror vi så eller udvikler vores tro?  Svaret er enkelt og findes i Romerbrevet 10:17: “Troen kommer altså ved at høre eller læse Guds ord.”  Men hvordan fungerer det?  Hvordan øger læsning af Bibelen troen?  Svaret på dette spørgsmål er afgørende; ser du, jo mere du læser og indtager Guds ord, jo mere vil Gud gør dig i stand til at tro, elske og acceptere ham.  Ja, nogle dele af Bibelen er svære at forstå; andre dele kan gøre dig bedrøvet.  Men jo mere du læser og reflekterer over det, du læser, jo mere er Gud i stand til gennem Helligånden at forbinde sig til dit sind og skabe en ændring i din tankegang.  Sådan udtrykker apostlen det i 2 Korinther 3:18: “Når vi alle sammen fokuserer helt på ham, som når vi ser vores ansigt i et spejl, bliver vi forvandlet til hans herlighed, ved Herrens Ånd.”  Man kan sige, at to der tænker ens tiltrækker hinanden. Jo mere vi er indstillet på at kende Gud og følge ham ved at læse eller lytte, jo mere forstår vi ham og lærer ham at kende.  Det vil tage tid og kræve udholdenhed, men den, der bliver ved med at søge, skal finde; den, der bliver ved med at banke på, bliver der åbnet for.  Jeg er forbløffet over, hvordan fuglene på min græsplæne hele tiden hakker på jorden i jagten på orme til sig selv og deres unger, og de synes aldrig at fejle og giver heller ikke op!

        Dette er en åndelig lov; ligesom fysiske love er det også åndelige love.  Man ligger som man har redt, er,og ma høster hvad man sår. Så, mine venner, for at få fred i disse foruroligende tider skal I huske at følge de trin, der er beskrevet ovenfor.  Disse er kort fortalt: 1) Vi må acceptere, at vi er ødelagte og syndige; det er det, der er blevet givet videre til os fra vores første forældre, Adam og Eva. 2) Vi må tage ansvar for vores syndige handlinger.  Ikke alene har vi arvet synden, men vi har selv deltaget i onde og forkerte handlinger; uanset hvor meget vi bliver overtalt eller fristet til at gøre noget forkert, er handlingen frivillig, og valget er vores.  Og endelig 3) må vi tro på Gud, når han siger, at han har tilgivet os og vil genoprette os til det guddommelige billede.  At nægte at tro på Gud er at forkaste ham, og at forkaste ham fører kun til fortabelse af det evige liv, for han er kilden til alt liv.

        Jeg forlader jer med denne appel fra vor himmelske Fader: “Se til mig og bliv frelst, alle jordens ender, for jeg er Gud, og der er ingen anden.”  Esajas 45:22.  Må Gud føre os til livets træ, og må vi frit få del i det.  Velsignelser.

[1] Mowrer, 1961 (Psychiatry and Religion).

Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.