Hvorfor kunne Gud ikke bare tilgive Adam og Eva og lade være med at udvise dem fra Eden og overgive dem til døden?

“At fejle er humant (menneskeligt): at tilgive er guddommeligt.” Alexander Pope (1688-1744).[I]

        Når du læser i Første Mosebog 3: 1-24 (Gen. 3:1-24) beretningen om, hvordan synd trådte ind i vores verden, og det valg Gud tog som svar på deres ulydighed, hvilket indtryk gør det på dig? Var Gud retfærdig og retvis i at have udvist vores første forældre fra Eden og overgive dem til døden? Har vi ikke fået fortalt, at det at tage fejl er menneskeligt, men at tilgive er guddommeligt? I 1709 skrev Alexander Pope sit berømte essay, hvor han skrev ovenstående ord: “At fejle er menneskeligt, men at tilgive er guddommeligt.” Hvordan påvirker dette Adam og Eva-beretningen? Men der er mere i Adam og Eva-beretningen, end der ser ud. Lad os se lidt nærmere på det.

        Læg mærke til Guds befaling til Adam, da han skabte ham, 1 Mos 2:16, 17 (Gen. 2:16, 17) “Og Herren Gud befalede manden og sagde: af hvert træ i haven må du frit spise: men af træet til kundskab om godt og ondt , du skal ikke spise af det; for den dag du spiser deraf, skal du helt sikkert dø. ” 1 Mosebog 2: 16-17 (Gen 2:16-17). Det fremgår meget klart af dette vers, at Adam og Eva vidste alt om Guds forbud mod at spise af et bestemt træ midt i haven kaldet ‘træet til kundskab om godt og ondt’. Og de vidste, at konsekvenserne af at spise af træet ville medføre døden. Uanset om de blev tilgivet eller ej var konsekvensen,døden. Med andre ord kan Gud,tilgive og han tilgav bestemt det skyldige par for deres overtrædelse, men konsekvenserne ville stadig være der. Så det egentlige spørgsmål skulle være, hvorfor fjernede Gud ikke konsekvenserne fra dem? Vi er derfor nødt til at undersøge, hvorfor Gud ikke fjernede dødsdommen.

        Vi ved fra Bibelen, at Gud faktisk tilgav parret samme dag, som han talte med dem efter deres synd. I 1 Mos 3:15 læser vi: ‘Og jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom; det skal knuse dit hoved, og du skal knuse hans hæl. ‘ Denne tekst er blevet forstået således, at mens satan vil knuse hælen på Eva’s børn, så vil de til gengæld knuse hans hoved. De vil give ham et dødeligt slag mod hovedet. 

        Apostelen Paulus gør det klart, at kvindens sæd er en klar henvisning til Jesu sejr over satan på korset. Romerne 5:19 (Rom. 5:19) siger: ‘For ligesom ved et menneskes [Adam] ulydighed blev mange gjort syndere, således skal ved den enes [Kristus] lydighed, mange gøres retfærdige.’ Og til sidst læser vi i Romerbrevet 5: 8 (Rom. 5:8), ‘Men Gud viste sin kærlighed til os, idet Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.’ Fra disse tekster ser vi, at ikke kun tilgav Gud dem, men da han ikke kunne fjerne straffen for overtrædelse, som er døden, betalte han selv denne straf i Jesus Kristus. Wow, hvilken mærkelig handling af vor skaber og Gud. Det store spørgsmål er så, hvorfor skulle nogen dø for overtrædelse? Kunne Gud ikke have fjernet dødsstraffen for ulydighed eller synd?

        Dette fører os til et andet spørgsmål for at besvare det forrige spørgsmål, hvad er så ‘synd’, der får en mand til at dø, når han eller hun svælger den? Lad os udforske nogle bibelske afsnit. I Romerne 6:23 (Rom. 6:23) står der, at syndens løn (eller konsekvenser) er døden. Så Gud fortalte Adam og Eva, at hvis de spiste den forbudte frugt, ville de dø, ikke fordi han ville dræbe dem, men fordi ulydighed bringer døden! Hvordan det? En anden tekst: 1Johannes 3: 4 (1 John 3:4) Den som begår synd, overtræder også loven; for synd er lovovertrædelse. I teksten står der den, der synder, overtræder loven for synd, er overtrædelse. Hvad betyder ordet overtrædelse? Ordet betyder lovløshed; Det Græske ord er ‘anomia’, der betyder ‘uden lov.’ Således lyder teksten bogstaveligt, “alle, der synder, gør også lovløshed, for synd er lovløshed.” Så når nogen begår en syndig handling, handler han lovløst.

        Bemærk nu dette, for at denne verden kan eksistere, eller noget eller nogen, kan leve, kan det kun ske i overensstemmelse med loven. Der er ikke én ting i vores verden og univers, der eksisterer ved sit eget selv eller sin egen iboende magt. Den eksisterer kun, fordi loven holder det sammen. Kan du tænke på noget, der lever eller eksisterer ved sin egen magt eller uden nogen lov? Uden lov kan intet overleve. Enhver handling eller besluttelse har en reaktion på godt eller ondt. 

        En anden ting at huske på er at Adams synd ved at spise eller bryde Guds lov eller befaling ikke primært var en ydre handling. Det var først en mental beslutning om at være ulydig (uanset årsagerne til det), og som sådan forvandledes den mentale beslutning hans mentalitet fra lydighed og troskab til Gud til en af ulydighed og lovløshed. Det betyder, at hans mentale evne til trofast at adlyde Gud blev ændret til mistillid og oprør. Denne mentalitet kom først, da han traf en afgjort besluttelse om at overtræde og spise den forbudte frugt. Ved denne handling af ulydighed blev Adam’s og Eva’s sind irreversibelt ødelagt. Adam og Eva kunne ikke længere alene have kapacitet til kun at gøre det retfærdige. De havde ubevidst overgivet sig til synd og satan, da de tidligere var fuldstændigt forpligtet til Gud. Dette var en fri beslutning eller et valg uanset omstændighederne eller konsekvenserne.

        Adam og Eva kom nu under kontrol af satan og lovløshed (gøre som man vil uden respekt for Guds lov). Sådan siger Bibelen: „Ingen tjener kan tjene to herrer: for enten vil han hade den ene og elske den anden, ellers vil han holde fast i den ene og foragte den anden. Du kan ikke tjene Gud og mammon, ”Lukas 16:13 (Luke 16:13). Her er en anden tekst: ”Gud så ned fra himlen på menneskenes børn for at se, om der var nogen der var forstandig, nogen der søger – Gud. Afvegne er alle: de er blevet fordærvede; der er ingen, der gør godt, nej, ikke en, ”Salme 53: 2-3 (Ps. 53:2-3). Og igen fra Esajas: ”Men vi er alle som urene, og al vores retfærdighed.er som en tilsølet klædning; og vi falmer alle sammen som et blad; og vore misgerninger har taget os bort som vinden, ”Esajas 64: 5 (Isa. 64:5). Denne næste tekst gør pointen klar: “Så når lysten er undfanget, frembringer den synd, og synden, når den er moden, frembringer døden.” Jakob 1:15 (James 1:15).

        Ovenstående tekster viser tydeligt, at synd først skal påvirke sindet, før det vises i handlinger. Alligevel læser vi i Første Mosebog 1:31 (Gen. 1:31), at ‘Gud så alt, hvad han havde lavet, og se, det var meget godt.’ Hvordan blev den perfekte Adam og Eva så syndige? Svaret er i Jakob 1:15(James 1:15) ovenfor. Da Eva lystede (stærkt ønskede) efter den hemmelige viden, som djævelen sagde, var skjult for hende af Gud, og da hun spiste af frugten, begik hun en handling, som Bibelen betegner som oprørskhed (eller overtrædelse). Den ene handling ved at vælge at se bort fra Guds bud forvandlede uigenkaldeligt hele hendes holdning til hendes skaber og mester. Hun var ikke længere en Guds tjener eller medborger, men en satans tjener og lydig mod ham. Ligeledes hendes mand. Det var ikke sådan, at Gud lagde døden på dette par, det var dem selv, der bragte døden over sig ved oprør mod Gud.

        Så hvad er det afgørende punkt her? Det afgørende punkt her er, at først blev satan, der selv var blevet oprørsk (syndig) og derfor blev fjernet fra himlen,underlagt døden. Her igen fra ordet: Ezekiel 28: 12-19 . I vers 12 beklager Gud Lucifers beslutning om at gøre oprør mod ham og fik jordens nationer til at blive besejrede (af synd). Men versene 15-19 konkluderer, at konsekvenserne af hans handlinger kun vil være hans død. Og i det Nye Testamente bekræfter Jesus satans skæbne, da han sagde: ‘Gå bort fra mig, du, der er forbandet, til evig ild, der er beredt til djævelen og hans engle Mat. 25:41. Så da Adam og Eva adlød satan og ikke adlød Gud, blev de også underlagt døden ved deres valg.

        Endelig er der en kilde i dette univers, der er selveksisterende? Her er hvad Bibelen siger i Johannes Evangeliet, der taler om Jesus, “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud, Johannes 1: 1 (John 1:1); og vers 4 siger,” I ham var livet; og livet var menneskers lys, Johannes 1: 4 (John 1:4). “Lad os læse en anden tekst,” Jesus sagde til hende: Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør, “Johannes 11:25. Og igen læser vi,” Jesus sagde til ham: Jeg er vejen, sandheden og livet, “Johannes 14: 6. Og her er den smukke tekst fra Johannes anden bog, Åbenbaringen, “Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Jeg vil give den, der er tørstig fra kilden til livets vand, uforskyldt (gratis). Åbenbaringen 21: 6 Rev. 1:6). Det Nye Testamente fortæller os, at Jesus er Gud, at han er ‘liv’ og giver det til alle, der angrer og omvender sig til ham.

        Er det Gamle Testamente enig i påstanden om Jesus som Gud og med et ubegrænset liv? Lad os se. Da Gud bad Moses om at tage til Egypten og hente sit folk for at føre dem tilbage til deres hjemland, Israel, klagede Moses over, at de ville spørge ham ‘hvem denne Gud var?’ ‘Hvad er hans navn?’ Gud gav Moses følgende svar: “Og Gud sagde til Moses: Jeg er, hvad jeg er, og han sagde, således skal du sige til israelitterne: JEG ER har sendt mig til jer. 2 Mosebog 3:14 (Exo 3:14). Meget interessant, da ‘JEG ER’ på hebraisk er fra det hebraiske udsagnsord “at være.” Guds navn Jahve er også afledt af verbet ‘at være’ og relaterer til den selvbestående; den der altid er, har ingen begyndelse eller ende. Den, der skabte alle ting på jorden og i universet. 

        I Amos 4:13 læser vi: “For se, den, som dannede bjergene og skabte vinden og forkyndte for mennesket, hvad der er i hans tanker, som frembringer gry og mørke og vandrer på jordens høje: HERREN, hærskarenes Gud, er hans navn. “Ordet HERREN er her YAHWEH (JEG ER, den selveksisterende), og han er hærskarenes Gud. Kan Bibelen specificere mindst et navn, som vi kan sige: “Se, han er skaberen?” Læs denne tekst: “Så siger HERREN, din forløser, Israels Hellige … Jeg er HERREN, jeg er jeres Hellige, skaberen af Israel, jeres Konge. Esajas 43: 14-15. Den der skabte verden og Israel er Forløseren, den Hellige, Israels konge. Kender vi denne Gud?

        Her er hvad djævelen sagde om Jesus, “Jeg kender dig, jeg hved hvem du er; Guds hellige.” Lukas 4:34 (Luke 4:34). I, Johannes 1: 3 taler han om Jesus, og apostlen Johannes siger: “Alt blev skabt af ham, og uden ham blev der ikke skabt noget, der blev skabt.” Og apostlen Paulus siger, ”for ved ham blev alt skabt, hvad der er i himlen og det, der er på jorden, synligt og usynligt, hvad enten det er troner eller herredømme eller fyrstedømme eller kræfter: alt blev skabt af ham og for ham, ”Kolossenserne 1:16 (Col. 1:16). Og den romerske guvernør sagde til jøderne: “Se din konge!”

        Ovennævnte tekster viser os, at Jesus er den, som alt liv strømmer fra. Det var ham, der sagde: “Lad der være … og det var sådan.” Det var han, der fortalte Adam og Eva, at han var livgiveren, og hvis de adskilte sig selv fra ham, livgiveren, ved ulydighed, så ville de blive oprørske og ulydige, og derfor ville de dø. Og desværre valgte de af egen fri vilje ulydighed og død.

        Og det er derfor, mine venner, vi alle dør. Da vores første forældre adskilte sig fra livgiveren ved oprør eller overtrædelse blev de udsat for døden og videreformidlede denne syndige natur til alle, der er født i verden. Så vi stiller spørgsmålet, hvilket håb er der for os mennesker? Dette vil være genstand for vores næste artikel. Godt nytår til hver enkelt af jer og må Gud velsigne jer og beskytte jer.

[I] Alexander Pope, An Essay on Criticism, The Project Gutenberg E-book, Posted Feb. 8, 2015 [Ebook #7409])

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.