Jesu bidrag til menneskeheden

        Mens Jesus boede på jorden, sendte myndighederne engang officerer for at arrestere ham og bringe ham til Sanhedrinerne for at besvare anklager imod ham. Da disse ‘fredsofficerer’ kom tilbage med tomme hænder og stod over for ledernes bebrejdelser, svarede officererne: “Aldrig talte en mand som denne mand!”[1] Mine venner, har du nogensinde læst eller lyttet til disse elskværdige livsord, som denne mand talte? Kender du ham? Den kinesiske filosof, Sun Tzu, i ”The Art of War”, er kendt for at sige, at for at vinde en krig er en af de første ting at gøre er at lære at kende sin fjende.[2]  Hvis nogen ønsker at beskylde Jesus for at være en fjende af samfundet, burde han helt sikkert kende ham og hans liv godt; så lad os se på, hvad Jesus gav til planet jorden i den korte tid, han opholdt sig hos os. Dette første afsnit ser på, hvordan Jesus transplanterede Guds billede til menneskeheden. Nogle mennesker ville sige: hvordan han ‘gendannede Guds billede i menneskeheden.’[3]

        Da Jesus kom til jorden i 4 f.Kr. fortæller optegnelser os, at livet var nærmest ubærlig for de lavere klasser af menneskeheden, selv fra tidligere tider. Børnenes liv var ofte forbeholdt børneofre.[4]  Den gamle Gud Baal og hans kone, Ashtoreth, praktiserede almindeligvis børneofre som en del af deres tilbedelse.[5]  Livet var billigt overalt, i Nær østen, i Mellemøsten og i det Fjerne østen. D. James Kennedy skriver, at det var en farlig ting for en baby at blive undfanget i det klassiske Rom eller Grækenland, (ligesom det igen er blevet farligt under indflydelse af moderne hedenskhed), børn blev udsat for mord, mord på spædbørn og forladt og opgivet af forældrende, (for os i dag er det abort, børnemishandling og børneslaveri). Gamle romere havde fuld kontrol over deres børns liv og gjorde som de ville.[6]  Men så skete der noget i vores verden, der forandrede spille reglerne. Jesus blev født som om han kom til menneskehedens undsætning.

        Det var gennem kristendommens indflydelse og fasthed, at kejsere som Constantin (280-337) og Justinian (483-565) satte mange juridiske reformer i gang. Børn fik vigtige juridiske rettigheder;  og misbrug af spædbørn blev afskaffet, kvinder blev oprejst fra en forringelsesstatus til den samme juridiske beskyttelse som børnene fik; hospitaler og børnehjem blev oprettet for at tage sig af fundne og forladte børn. Brænde mærkning af slaver blev stoppet. Vi takker Sherwood Wirt i hans vigtige bog, ”The Social Conscience of the Evangelical”, for disse oplysninger, som citeret af D. James Kennedy i ”Hvad hvis Jesus aldrig var blevet født.”[7]  Og i dag i det amerikanske samfund på trods af en virtuel medie-blackout hjælper kristne tusinder af gravide gennem de 3000 pro-life Crisis, graviditetscentre, rundt om i landet.[8] Kvinders og pigers tarv i oldtiden var meget dårlig . Ifølge Aristoteles var en kvinde et sted mellem en fri mand og en slave. Kvinder og børn står i gæld kristendommen, i alle nationer, da den har forbedret deres position i vores verden i dag.[9]

        På grund af kristendommens stærke indflydelse forandredes de ældres, slavers, gladiatorers, selvmorderes, dyrs rettigheder og livets hellighed fra tyranni til den respekt og ære, de fortjener. I Colosseumet, hvor mændene kæmpede mod hinanden til døden og til massernes underholdning, står der et kors, hvor den kristne munk Telemachus gav sit liv for at stoppe denne forfærdelige sport.[10]  Den fremherskende historiker Will Durant, vedrørende det enorme misbrug der foregik i det det romerske imperium, kommenterer omkring korsets erobring af det romerske Empire: “Cæsar og Kristus havde mødt hinanden i arenaen og Kristus havde vundet.”[11]  I Kristus blev livets hellighed hævet fra støvet til det sublime. Glæde strålede endnu en gang fra menneskehedens ansigter, og håb og opfyldelse tog igen ophold i deres inderste sjæle, fordi Jesus kom til jorden for længe, længe siden. Desværre forsvinder håb, glæde og opfyldelse i dag hurtigt fra jordiske dødelige, fordi samfund, regeringer og borgere har afvist og afviser principperne for gudsfrygt og tilbeder ved Baals alter, overskygget af ingen ringere end satan, Guds og menneskers fjende. Menneskeheden uden Gud sår til vinden og vil høste hvirvelvinden.

        Al velgørenhed peger tilbage på Jesus Kristus, uanset om folk erkender det eller ej;[12] den gamle israelske verden, i modsætning til andre nationer, fik at vide at de skulle tage sig af de fattige og være storhjertede over for dem og også anvende dette princip på  de forældreløse og enkerne, dette var en befaling fra Gud.[13]  Andre nationer udnyttede de fattige; mange, der blev hjulpet, blev hjulpet, fordi de kunne deltage i militæret eller være til fordel for långiveren. Da Jesus kom, vendte han denne opførsel op og ned. Det mest brugte ord i Kristi tid og efter ham var ordet kærlighed. Selv romerne ved Colosseum, hvor kristne blev dræbt, bemærkede publikum: “Se, hvordan disse kristne elsker hinanden.”[14]  Solen sætter sig bogstaveligt talt aldrig over de kristne – der hver for sig opfylder menneskelige behov i Jesu navn. Motivet for at give var også nyt. Det blev udført af kærlighed til Kristus; det kristne samfund var et broderskab, bundet sammen i kærlighed. . . Og denne kærlighed i handling var ikke kun overfor hinanden, men også overfor ikke-kristne. Denne kristne holdning imponerede endda den hedenske kejser Julian.[15]

        I vor moderne tid er der ifølge en undersøgelsesgruppe i Princeton, New Jersey, grundlagt af Gallup-organisationen, rapporteret i 1990, i en artikel med titlen ”Religion and the Public Interest,”  hvor man fandt, at “kirker og synagoger bidrager til Amerikas sociale tjenester mere end enhver anden ikke-statslig institution, herunder virksomheder.”[16]  Dette blev bekræftet af “Christianity Today”  som konstaterede, at religiøse mennesker og dem, der regelmæssigt går i kirke, er langt mere tilbøjelige til at give en højere procentdel af deres husstandsindkomst til velgørenheds sager. Ja, venner, al velgørenhed peger tilbage på Jesus Kristus, uanset om folk erkender det eller ej. Det var først i et judeo og senere et kristent samfund, at ‘velgørenhed eller kærlighed blev højt respekteret; dette var en befaling fra Skaberen selv.

        Både Moses og Jesus gjorde dette punkt meget klart. I 3. Mosebog 19:18 skriver Moses: Du skal ikke hævne dig og ikke bære noget nag mod dit folks børn, men du skal elske din næste som dig selv: Jeg er Herren. Og i Mattæus Evangeliet. 5: 43-45 siger Jesus: Du har hørt, at det er blevet sagt, du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, der forbander jer, gør godt mod dem, der hader jer, og bed for dem, som foragteligt bruger jer og forfølger jer; For at I må være jeres Faders børn i himlen. Ja, venner, denne verden er et bedre og mere sikkert sted på grund af Jesu demonstrative kærlighed mens han var på jorden.

Vores sidse sektion vil dreje sig om uddannelse og hvordan Jesu liv påvirkede denne vigtige institution. Ifølge D. Kennedy, er det set at i enhver skole, hvad enten det er grund skolen eller videre gående uddannelse, religiøs eller sekulær, at der er en påmindelse om Jesus Kristus religion. Mens der tidligere eksisterede skoler, var det forbeholdt de privilegerede. Men fænomenet uddannelse for masserne har sine rødder i kristendommen. De følgende videre gående uddannelses institutioner, Oxford, Cambridge, Harvard, Yale, Princeton og andre blev alle skabt af kristne til guddommelige formål,[17] på trods af den forandring, vi ser i dem i dag. Det var gennem det jødisk-kristne koncept for uddannelse, at indlæring for alle blev grundlagt.

Dr. J. D. Douglas, den ledende redaktør af ”New International Dictionary of the Christian Church”, skriver: ”Kristendommen er i højeste grad en undervisnings religion, og historien om dens vækst er stort set en uddannelsesmæssig udvikling. . . Efterhånden som kristendommen spredte sig, udvikledes mønstre for mere formel uddannelse sig. ”[18]  Universiteter begyndte først i sidste del af middelalderen.[19] Den afdøde J. K. Hyde, professor i middelalderhistorie ved Manchester University, skrev: “alle universiteter i verden går tilbage til tre prototyper: Oxford, Paris og Bologna.[20]  Alle tre af disse dateres tilbage til A.D. 1200, plus eller minus et årti. I Oxford og Paris var kristen teologi og i mindre grad den aristoteliske tanke de grundlæggende studier. I Bologna var de grundlæggende studier kanoniske (oversættes “kirke”) og civilret. Mens der var andre akademiske institutioner kaldet ”universiteter”, ifølge forskeren H. Rashdall, forfatter af Universiteterne i middelalderen, “ var der intet der eksisterede der nærmede sig et almindeligt universitet.”[21]  (Spanien, Italien under islam).

        Ved du kære læser, at mange af verdens sprog først blev sat i skrift af kristne missionærer for at folk kunne læse Bibelen for sig selv?[22]  Selv i dag kodificeres mange stammesprog af kristne ude i marken; som for eksempel oversættere fra Wycliffe Bible Institute, der arbejder i mange ukendte områder i verden. De fortæller os, at der i 1994 var mere end 300 millioner mennesker der “stadig er uden skrift på deres eget sprog.”[23]  Ved at give Bibelen på folks eget sprog, enten ved at opfinde en skrive måde eller alfabet eller for dem, der allerede er alfabetiserede, fremmer kristne missionærer også verdensomspændende læsefærdigheder som et naturligt biprodukt![24]  Har du hørt om St. Cyril (869 e.Kr.) og hans bror St. Methodius (d. 885 e.Kr.), der er kendt som “de sydlige Slaveres apostle”[25] og gav det “kyrilliske alfabet” til Slaverne? I dag kommunikerer mere end 200 millioner mennesker, der repræsenterer mere end 100 sprog, nationalt ved hjælp af det kyrilliske alfabet. Vidste du, at det meste af deres skrivning i løbet af det ateistiske Sovjetunions dage blev udført med et alfabet udviklet af en kristen til at oversætte kristne skrifter?[26]

        Yale Church-historiker Philip Schaff siger: “kunsten at trykke, som var en af de begyndende forberedelser til reformationen, blev den mægtigste løftestang for protestantismen og den moderne kultur.”[27]  Men er du opmærksom på, at Johann Gutenberg (ca. 1398-1468) udviklede sin presse til specifikt at “videre bringe (udskrive) Bibelen?”[28]  Selvom det ikke var den første vesterlænding, der udviklede en bevægelig trykpresse, var Johann Gutenberg den første til at bruge pressen på en måde, der muliggjorde masseproduktion af bøger. En af drivkræfterne for massernes uddannelse var den idé, som de protestantiske reformatorer havde, hvilket var uddannelsen af lægfolk, så de kunne læse Bibelen. Ifølge Dr. Loraine Boettner har calvinisme og uddannelse været tæt forbundet; overalt hvor calvinismen gik sin gang, bar den skolen med sig og har givet folkelig uddannelse et stærkt opløft. Calvin fortalte, at formålet med uddannelse er så folk kan lære at kende Gud og ære ham som Gud. Han troede stærkt på, at det var forældrenes ansvar at uddanne børn;[29] i dag er vi vidne til, hvordan regeringer kopierer denne kristne institution til at uddanne børn på gudløse måder.

        Kristendommen hjalp ikke kun med til at uddanne Amerika og Vesten, men i de sidste to århundreder var det primært kristne missionærer, der uddannede utallige millioner i lande i den tredje verden, observerede Kennedy og Newcombe. Faktisk siger Kennedy, at kristendommen har været med til at fremme uddannelse og læsefærdigheder mere end nogen andre kræfter i verden.[30]  Mens de ovennævnte oplysninger, vi delte i denne artikel, er nogle af de grundlæggende principper, der hjalp med til at forme vores verden inden for områderne kærlighed, venlighed, menneskets velgørenhedspligt over for sine medmennesker og den moralske uddannelse og alle menneskers ret til uddannelse, er der mange flere områder, vi ikke har rørt ved, der involverer mennesket og Gud, der gør vores verden til et bedre sted. Det er sandt at sige, at hvis Kristus ikke var kommet ind i vores verden, da han gjorde det, ville menneskeheden sandsynligvis allerede ophøre med at eksistere. Må Gud give dig, kære læser, beslutningen om at åbne dit liv for Guds Ånds ophold, så du kan få et rigt liv nu og herefter. Igen takker jeg D. James Kennedy og Jerry Newcombe for deres informative bog, ”Hvad hvis Jesus aldrig var blevet født?”

[1] John 7:45, 46.

[2] Sun Tzu, The Art of War, tr.by Lionel Giles,(Publisher, Pax Librorum Publishing House, 1910), chapt. 3 (18)

[3] Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, (1913), Chap. 32, p. 249.

[4] Henry Halley, Halley’s Bible Handbook (Grand Rapids: Zondervan Publishing House, 1927, 1962), p. 141.

[5] Henry Halley, Halley’s Bible Handbook, p. 141.

[6] D. James Kennedy and Jerry Newcombe, What If Jesus Had Never Been Born? (Nashville: Thomas Nelson Publishers, 1994), p. 10.

[7] Sherwood Eliot Wirt, The Social Conscience of the Evangelical (New York: Harper and Row, 1968), p. 31. Quoted in D. Kennedy and Newcombe, p. 13.

[8] D. Kennedy and Newcombe, 12.

[9] D. Kennedy and Newcombe, 17.

[10] Kenneth Scott Latourette, A History of Christianity, Vol. 1 (New York: Harper and Row, 1953, 1975), p. 245.

[11] Will Durant, Caesar and Christ: A History of Roman Civilization and of Christianity from their Beginnings to A.D. 325 (New York: Simon and Schuster, 1944; renewed 1972), p. 652.

[12] D. Kennedy and Newcombe, 39.

[13] Exodus 23:11; Deut. 15:11

[14] Robin Lane Fox, Pagans and Christians (San Francisco: Perennial Library, Harper and Row Publishers, 1968, 1988), p. 324.

[15] Kenneth Scott Latourette, A History of the Expansion of Christianity, vol. 1: First Five Centuries (Grand Rapids: Zondervan, 1970), 214.

[16] The Washington Times, March 30, 1990.

[17] D. Kennedy and Newcombe, 40.

[18] J. D. Douglas, Gen. ed., The New International Dictionary of the Christian Church, rev. ed., (Grand Rapids: Regency Reference Library of Zondervan, 1947, 1978), pp. 330-1.

[19] Joseph Reither, World History at a Glance (New York: The New Home Library, 1942, p. 180.

[20] Thomas Bender, ed., The University and the City: From Medieval Origins to the Present (New York: Oxford University Press, 1988), p. 13.

[21] H. Rashdall, The Universities of Europe in the Middle Ages, vol. 1, part 3, (Oxford, 1895), p. 82.

[22] D. Kennedy and Newcombe, page 41.

[23] Hyatt Moore, ed., The Alphabet Makers: A Presentation from the Museum of the Alphabet, Waxhaw, North Carolina (Huntington Beach, CA: Summer Institute of Linguistics, 1990), p. 13.

[24] D. Kennedy and Newcombe, p. 41.

[25][xxv] Douglas, The International Dictionary of the Christian Church, p. 278.

[26] Moore, The Alphabet Makers, p. 37.

[27] Philip Schaff, History of the Christian Church, vol. 7, (Grand Rapids: Wm B. Eerdmans, 1910/1980), p. 560.

[28] Moore, The Alphabet Makers, p. 27.

[29] Kennedy and Newcombe, p. 45.

[30] Kennedy and Newcombe, p. 56.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.