Har Gud et vigtigt “tegn” eller et “mærke”?
Vi har i tidligere artikler læst, at den romersk-katolske kirke har et mærke, som den er meget stolt af og praler af, for dette mærke viser den magt, som den mener at den har på jorden og endda i himlen. Vi læser f.eks. i den romerske kirkes dokumenter, The Catholic Record, 1. september 1923, følgende citat: “Søndag er vores autoritetsmærke… Kirken står over Bibelen, og denne overførsel af sabbatsoverholdelse er et bevis på det.”[1]
Mange organisationer har segl eller skilte, der viser deres juridiske magt og lederens eller den øverste leders navn. Når vi læser de officielle dokumenter i USA, ser vi ofte præsidentens segl. Dette dokument viser meget tydeligt præsidentens underskrift og omfanget af hans juridiske magt.
Hvad med Gud, har han et segl, der viser hans betydning? Her er, hvad Moses skriver i 2. Mosebog 31:13: “Sandelig — mine sabbater skal I holde, for det er et tegn mellem mig og — jer fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg er HERREN, som helliger jer. Og i 2. Mosebog 31,17 står der videre i teksten “Det er et tegn mellem mig og Israels børn til evig tid; thi på seks dage skabte HERREN himlen og jorden, og på den syvende dag hvilede han og forfriskede sig.” Guds tegn er altså hans sabbat, som han gav dem som en hviledag og tilbedelsesdag. Var sabbaten så kun for jøderne? Hvornår blev sabbaten indført? For at finde frem til sabbattens tilblivelse må vi læse 1. Mosebog 2:1-3. I disse vers står der:
“Således blev himlene og jorden og hele deres hærskare færdige.
2 Og på den syvende dag afsluttede Gud det værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag fra alt det værk, han havde udført.
3 Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, fordi han på den hvilede fra alt det værk, som Gud skabte og udførte.”
Dette afsnit fortæller os, at sabbaten har sin oprindelse i skabelsesugen; efter at Gud havde fuldført sit arbejde med at skabe jorden og alt liv på den på seks dage, derefter skabte han en anden dag, den syvende dag, og gjorde den til en hellig dag, han velsignede og helligede den. Ifølge online-ordbogen er det at hellige noget at sætte det til side som helligt og indviet.[2] Det betyder, at den kun er afsat til hellig brug, en dag til tilbedelse og lovprisning af Gud, Skaberen. Vi vil undersøge dette lidt mere senere i denne artikel. Hvor mange jøder var der så, da sabbaten blev indført? Ikke en eneste. Ganske vist er jøderne blevet godt forbundet med sabbatholdelse, eller sagt på en anden måde, sabbatholdelse har længe været forbundet med den jødiske nation i årtusinder, men gør det sabbaten jødisk?
Forskere kan antage, at “forestillingen om sabbaten som en hellig hviledag, der forbinder Gud med sit folk og går igen hver syvende dag, var unik for det gamle Israel,”[3] men dette begreb grænser til et ikke-biblisk verdenssyn, og som sådan er det blot nogle forskeres “mening”. Hvad disse lærde ikke indrømmer, er, at de, der har et sådant verdenssyn, ikke kan give nogen god grund til, hvorfor ugen kun har syv dage, og hvorfor den dag på over hundrede sprog kaldes “sabbat” eller en af de afledte former. Der må være en grund til denne situation. Astronomisk kan vi redegøre for månens cyklus, og solens cyklus med dens årstider, men der er ingen astronomisk grund, som vi kender til, indtil videre, at vores uge skulle have syv dage. Som Encyclopaedia Britannica skrev, jeg mener i sin 10. udgave, er den mest plausible grund til syv-dages-ugen den bibelske, nemlig at Gud afsluttede sin skabelse på seks dage og derefter skabte sabbaten, en dag, der viser hans skabelse, hans juridiske magt og hans navn.
Pastor William Mead Jones, D.D., foretog nogle undersøgelser, der viste den “uændrede rækkefølge af dagene og sabbattens sande placering, som det er bevist ved det kombinerede vidnesbyrd fra gamle og moderne sprog. Dr. Jones undersøgte 160 sprog, både gamle og moderne.[4] Dette meget interessante dokument fremhæver placeringen af den syvende dag i ugen i jordens historie. Når vi studerer Dr. Mead Jones’ forskning side om side med den bibelske beretning om ugen på syv dage, finder vi, at den mest plausible beretning om eksistensen af en syvdagesuge, hvor den syvende dag betegnes som “sabbat”, er den sproglige, historiske, bibelske beretning. I denne redegørelse må vi naturligvis medtage, hvorfor sabbaten blev betegnet på denne måde, hvis vi ønsker at give en fuldstændig forståelse af sabbattens formål.
Det hebraiske ord “sabbat” betyder ifølge den hebraiske ordbog “ophøre”, “stille”, “hvile,”[5] og dette er ordets generelle etymologi, som man finder i de fleste sprog, hvor ordet sabbat eller afledninger heraf anvendes. Et andet element, som fremhæves i den hebraiske ordbog, og som ses i de bibelske udtalelser om dagen, er, at sabbaten var en særlig dag; den var velsignet og helliget. Ingen anden dag i ugen havde dette særpræg. Da Gud første gang gav eller indsatte sabbaten er det her, hvad der står i 1. Mosebog 2:3: “Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, fordi han på den hvilede fra alt det arbejde, som Gud havde skabt og færdig gjort. 1 Mosebog 2:3.” Sabbaten havde altså en særprægethed, som ingen anden dag havde. Og hvad var denne syvende dags særpræg? Sabbaten var afsat til hellig brug, den var en “helligdom” i tiden, den syvende del af ugen. Det var et tidspunkt, hvor det første par, Adam og Eva, vores oprindelige forfædre eller forældre, mødtes og tilbad Gud, deres Skaber og Gud. Og derfor var den syvende dag i mange gamle kulturer ofte forbundet med festligheder med åndelige overtoner. Sabbattens oprindelse, som findes i K. Kohlers bog “The Sabbath and Festivals in Pre-Exilic and Exilic Times “, er værd at læse for at få flere oplysninger om dette emne.[6]
I tidligere artikler har vi set på den særlige rolle, som “mærker” spiller i Bibelen. Vi har set på Kains mærke i 1 Mos. 4:15; vi har set på det mærke, som Ezekiel fik besked på at sætte på dem, der tilbad Gud, og som findes i Eze. 9:4; vi har også set på “dyrets mærke”, som der tales om i Åbenbaringen, Åb. 13:17; 14:11; 15:2; 16:2; 19:20; 20:4. I denne artikel ser vi på Guds mærke og den særlige rolle, som dette tegn eller mærke vil spille i de afsluttende scener i jordens historie. Indtil nu har vi fundet ud af, at Gud har et karakteristisk “mærke”, hvorved de, der er loyale over for ham, kan skelnes fra hinanden. Vi har fundet ud af, at Guds mærke eller tegn er den syvende dag i skabelsen, som er kendt som Herrens sabbat. Overholdelsen af sabbatsdyrkelsen (Lørdag) er således et bevis på, at man tror på, at Gud er himlens og jordens skaber, hvilket betyder, at det evolutionære verdensbillede er helt uacceptabelt for den bibelske kristne.
Det er også blevet påvist, at overholdelse af syvendedags-sabbatten er i strid med de ledere og kirker, der gennemtvinger eller fremmer overholdelse af søndagen, hvilket i en tidligere artikel er blevet påvist som et kendetegn for den romersk-katolske organisation og ikke har noget at gøre med bibelsk tilbedelse eller kristendom. Hvad så med henvisningen til “Herrens dag” i Åbenbaringen 1,10, som katolikker og andre søndagstilhængere påpeger, at den henviser til søndagen? Teksten lyder således: “Jeg var i Ånden på Herrens dag og hørte bag mig en stor røst som af en trompet.” Svaret er enkelt. Ligesom Luther tror vi på Sola Scriptura. Det betyder, at kun skrifterne må være vores rettesnor i spørgsmål om tro og religiøs overbevisning. Så for at besvare ovenstående spørgsmål spørger vi ganske enkelt: Hvilken dag er Herrens dag i Skriften?
Her er, hvad vi finder: 1) Da farisæerne i Lukas 6:1-5 udspurgte Jesus om, hvorfor hans disciple plukkede hvede på sabbaten, gned det i deres hænder og spiste det, og dermed brød sabbaten, svarede Jesus og sagde: “Har I ikke læst, hvordan David og hans mænd, da de flygtede fra kong Sauls vrede, kom sultne til templet og bad om brød, og de fik skuebrødene, som kun præsterne måtte spise? Så tilføjede Jesus: “Menneskesønnen er også herre over sabbaten.” Jesus er altså den Herre, der har skabt sabbaten og ved, hvordan den skal overholdes korrekt. 2) I Ezekiel fortalte Gud profeten, hvordan Israels folk forurenede hans sabbater. Gud sagde desuden: “Jeg gav dem mine sabbater som et tegn på, at jeg er Herren, som helliger dem. Disse to vers blandt flere andre fortæller os, at den eneste dag, der er nævnt i Bibelen, som tilhører Gud, er sabbaten, den syvende dag. Det er faktisk den samme dag, som moderne jøder i Israel stadig holder, efter at de er vendt tilbage til Israel fra Egypten siden det 13. århundrede f.Kr.
Afslutningsvis spørger vi igen, om Gud har et mærke eller et tegn? Bibelen siger ja. Og hvad er dette tegn eller mærke? Igen siger Bibelen, at det er sabbaten på den syvende dag. Og hvornår blev den skabt? Den blev lavet i skabelsesugen, efter at Gud holdt op med at skabe. Hvad er formålet med sabbatsdagen? Det var for at tilbede Gud som skaber og for at takke ham for at være Gud og suveræn i hele universet. Vil sabbaten ophøre, når Jesus vender tilbage til jorden for sit folk? Når Gud taler om de nye himle og den nye jord, som Gud vil skabe for sit folk, alle de frelste, siger Gud i Es. 66:22, 23: “Thi ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg vil skabe, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra HERREN, således skal dit afkom og dit navn blive. 23 Og det skal ske, at fra den ene nymåne til den anden og fra den ene sabbat til den anden skal alt kød komme for at tilbede for mit åsyn, lyder det fra HERREN.
Ja, venner, så længe denne jord eksisterer, vil Guds tegn på skabelsen, sabbaten, altid bestå. Invitationen til at acceptere sabbaten er for alle. Den eneste betingelse for at leve på den nye jord er, at vi accepterer Jesus som vores Herre og frelser, omvender os fra vores synder til ham og vandrer lydigt med ham hver dag, indtil han vender tilbage for os. Jeg vil gerne slutte med dette spørgsmål: Er der i disse sidste tider af jordens historie et problem med overholdelse af søndagen, den katolske kirkes kendetegn, og sabbatten, den dag, som Gud har skabt til lovprisning og tilbedelse? Er det ikke ligegyldigt, hvilken dag man holder helligdag? Dette bliver emnet for næste måned. Hold dig nær til din Gud hver dag. Må Gud Velsigne dig.
[1] The Catholic Record, Sept. 1, 1923.
[2] Dictionary.com/sanctify.
[3] Britannica, Judaism, by Moshe Greenberg,
[4] [4] Rev. William Mead Jones, D.D., Entered according to Act of Congress, in the year 1886 by Rev. W. M. Jones, D.D., in the Office of the Librarian of Congress, at Washington, D.C., US. Formatted and produced by Todd Ellison, www.homeschoolhowtos.com, revised 2006.
[5] Langenscheidt Pocket Hebrew dictionary, p. 341; William Gesenius, tr. by Edward Robinson, D.D., D. Litt., Francis Brown, S. R. Driver, C. A. Briggs, p. 991.
[6] K. Kohler, The Sabbath and Festivals in Pre-exilic and Exilic Times, Journal of the American Oriental Society, (Pub. American Oriental Society, 1917), Vol. 37 (1917), pp. 209-223. URL: https://www.jstor.org/stable/592922.
Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.