Et åbent brev til verdens mennesker

Historien: menneskeskabt eller styret af Gud? 2. del.     

En nat for mange år siden havde en af jordens største konger Nebukadnezar, død 562 f.Kr., en drøm. Drømmen var så foruroligende, at han tilkaldte alle sine vise mænd og krævede, at de ikke blot skulle fortælle ham, hvad han havde drømt, men at de også skulle fortælle ham, hvad fortolkningen var!

        Wow, det var drakonisk! Ikke alene krævede denne monark, at hans rådgivere skulle forudsige fortiden, men de skulle også kunne forudsige fremtiden ved at fortolke drømmen, for drømmen handlede om fremtiden! Er dette muligt eller rimeligt for nogen videnskabsmand? Kongen mente det. Han troede det, fordi hans rådgivere var esoteriske videnskabsmænd, der beskæftigede sig med alle vidensgrene, herunder metafysik. Han konkluderede derfor, at de burde være i stand til at fortælle ham, hvad han drømte, og også betydningen af hans drøm. Man kan læse historien i Bibelen i Daniel 2. Den verdslige historie vidner også om denne konges eksistens og hans erobring af Juda i Israels land.[i]   Selv om bibelbogen Daniel 2 giver en nøjagtig fremstilling af Babylons imperier gennem Roms imperium og til de jordiske civilisationers fald, vil nogle måske stille spørgsmålet: “Men er det historie? På det tidspunkt, hvor Daniel præcist forudsagde fremtiden, var den naturligvis endnu ikke historie, men fordi Bibelen forudsagde begivenheder, som nu er ægte historie, kan man med rette konkludere, at Bibelen med sine forudsigelser også er en historisk bog. Werner Keller udtrykker det kortfattet, når han begrunder det således: “Fordi man fandt kileskrifttavler i Mari ved Eufrates, som indeholdt bibelske navne” og “patriarkernes beretninger, som længe var blevet betragtet som fromme fortællinger”, blev de derfor “uventet overført til historiens verden,”[ii]og nu kan alle se, at Bibelen selv er historisk.

        Som svar på ovenstående spørgsmål om, hvorvidt bibelske forudsigelser hører til historiens område, rejser George Shankel i sit værk “Gud og mennesket i historien” spørgsmålet om, hvorvidt der findes determinanter, som styrer menneskets handlinger og giver historien retning?[iii]  Før 1. verdenskrig troede menneskene, at vi befandt os i en gylden fredstid, som der stod i Esajas 2,4: “Folk skal ikke løfte sværd mod folk og ikke længere lære at føre krig”. Enhver, der tænkte og talte anderledes, blev kaldt en dommedagsprofet. Men “Anden Verdenskrig knuste menneskehedens håb, og mænd og kvinder så på fremtiden med ildevarsel, og tænkende mænd og kvinder spekulerede på, om vi er tæt på historiens bibelske afslutning. ” I lyset af en sådan pessimisme, hvordan ville en kristen historiefilosofi så se ud?[iv]

        Er der plads til en historiefilosofi med Gud i centrum? Er Gud rent faktisk den, der styrer historiens gang, som Abraham Lincoln sagde i sin anden indvielses tale: “Den Almægtige har sine egne hensigter”?[v] Historien kan naturligvis skrives ud fra et kristent eller Gudfrygtigt (endda “gudfrygtigt”) perspektiv eller ud fra et sekulært, evolutionært perspektiv. Selv om de ikke var evolutionister, så grækerne historien som cyklisk, et begreb, der stammer fra hinduismen. Dette er et af de to verdenssyn, som nationerne tilsluttede sig. Det hinduistiske verdensbillede udviklede sig gennem menneskets brug af sin evne til at ræsonnere. Han bemærkede i naturen, at man hele tiden har forår, sommer, efterår og vinter, at solen gentagne gange stod op i øst og gik ned i vest, og at vand kom fra havet, dannede skyer og faldt tilbage til jorden og vendte tilbage til havet via floderne.

        Mennesker var næppe anderledes, de fødes, bliver gamle, dør og bliver født igen. Hinduerne tænkte, at mennesker, der blev født og til sidst døde, faktisk kom tilbage igen ligesom årstiderne, ligesom solnedgang og solopgang, og ligesom vandet, der forlader havet og til sidst vender tilbage til havet. Hinduerne kaldte det for sjælens transmigration eller reinkarnation. Dette er den cykliske opfattelse af historien og findes i mange østlige og gamle religioner. Nogle europæiske religioner, der blandede sig med nationer i øst,[vi] indarbejdede denne tro i deres tro.  Dette er et meget gammelt koncept, men i denne opfattelse kan vi se sporene af det oprindelige fra et bibelsk perspektiv: Gud skabte livet og verden smukt og uden ondskab og synd, men mennesket syndede, og alt liv på jorden arvelig død, for syndens løn er døden (Rom. 6:23), men Gud tilbød tilgivelse, genoprettelse og fornyelse af mennesker og jorden.[vii]  Og alle, der har accepteret dette tilbud, vil leve igen, ikke straks efter at de er døde, som det hed i den hinduistiske original, der blev til ud fra denne sandhed. Selv Jesus gentog dette oprindelige koncept, da han sagde: “Johannes 11:25-26 Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, selv om han var død: Og enhver, der lever og tror på mig, skal aldrig dø.”

Det andet verdenssyn på historien, som i virkeligheden kommer først, er begrebet om skabelse, liv, død og fremtid; det er det jødiske verdenssyn (det er det samme for de religioner, der følger jødedommen, som kristendommen og islam), og dette synspunkt er, at historien er lineær. Dette bibelske synspunkt giver håb, sikkerhed og genoprettelse i sidste ende. Set fra mit perspektiv har det lineære historiesyn mere kontrol og balance for at opretholde dets troværdighed end det hinduistiske syn eller nogen af dets modificerede synspunkter. I det lineære synspunkt har vi historien i sin begyndelse, sit forløb og sin kulmination. Da dette synspunkt viser den Almægtiges hensigter, må vi nødvendigvis medtage profetier, forudsigelser og Guds indgreb i menneskehedens anliggender som beskrevet i Skrifterne. I tidligere artikler er disse Guds handlinger blevet uddybet. Når vi ser på nutidens historie under tilblivelse, finder vi, at den ikke er ad hoc eller tåget, selv om det kunne se sådan ud, men den ser ud til, som Lincoln bemærkede ovenfor, at bevæge sig i overensstemmelse med den Almægtiges hensigter. Interessant nok ses et uddrag af Guds hensigter i teksten, Åbenbaringen 11,18, hvor Gud siger, at “folkeslagene blev vrede, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og  lønnen gives til dine tjenere, profeterne, de hellige og dem, der frygter dit navn, små og store, og for at tilintetgøre dem, der ødelægger jorden.”

        Gud vil ikke tillade, at mennesker ødelægger jorden med sprøjter, krige og forurening, og han vil heller ikke tillade, at en elitær gruppe eller et religiøst konsortium, som gerne vil indlede en fjerde industriel revolution, der feudaliserer menneskehedens masse under sig, “overtager” jorden. Dette synspunkt, at Gud ikke vil tillade, at en elitær eller religiøs gruppe overtager verden, kan ses i teksten, Åbenbaringen 18:1, hvor der står: “Og derefter så jeg en anden engel komme ned fra himlen med stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed.” Denne tekst fortæller os, at Gud vil kontrollere fremtidige begivenheder, ikke de elitære eller religiøse personer. Ingen aflukninger, masker eller distancering vil forhindre denne tekst i at gå i opfyldelse. Faktisk fortsætter det næste vers med at sige (Åbenbaringen 18:2): “Og han råbte kraftigt med stærk røst og sagde: Faldet, faldet er Babylon den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyelige fugle.” Denne tekst vender faktisk tingene på hovedet og giver en skarp advarsel til hele menneskeheden om at afstå fra deres oprør mod ham og vende tilbage til ham, så han kan frelse dem. Dette er Guds tjenere, og ingen eller intet kan stoppe dem.

        Når vi ser på fremtiden i disse tider med tilsyneladende total forvirring i forbindelse med en menneskeskabt, såkaldt pandemi, i tider med blodsudgydelser og blodbad forårsaget af en tøvende amerikansk regering, tilbyder Gud bedre dage forude. En populær forfatter udtrykker det på denne måde: “Det er med en alvorlig længsel, at jeg ser frem til den tid, hvor begivenhederne på pinsedagen skal gentage sig med endnu større kraft end ved den lejlighed, se Apostlenes Gerninger 2:1-5. Apostlen Johannes siger: “Jeg så en anden engel komme ned fra himlen med stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed” [Åbenbaringen 18:1]. Så vil folket, ligesom i pinsetiden, høre sandheden blive fortalt til dem, hver mand på sit eget sprog. I visioner om natten passerede forestillinger for mig om en stor reformatorisk bevægelse blandt Guds folk. Mange lovpriste Gud. De syge blev helbredt, og andre mirakler blev udført. Der blev set en åndelig forbøn, ligesom den var manifesteret før den store pinsedag. Evangeliets store værk skal ikke afsluttes med mindre manifestation af Guds kraft, end det var tilfældet ved åbningen. De profetier, som blev opfyldt i forbindelse med udgydelsen af den første regn ved evangeliets begyndelse, skal igen opfyldes i den sidste regn ved dets afslutning. Guds tjenere vil med deres ansigter oplyst og strålende af hellig indvielse skynde sig fra sted til sted for at forkynde budskabet fra himlen. Med tusindvis af stemmer, over hele jorden, vil advarslen blive givet. Der vil blive udført mirakler, syge vil blive helbredt, og tegn og undere vil følge de troende.[viii]”  Det, mine venner, er Guds beskrivelse af den retning, som jorden vil tage, og ingen mennesker eller regeringer vil være i stand til at stoppe den. Læs mere om dette i bogen “Last Day Events” af E. G. White, som kan købes på Amazon og er udgivet på flere sprog. Du vil blive rigeligt belønnet.

        Lad os afslutte med et kort kig på udviklingen i historien (et syn på begivenhederne, efterhånden som de bliver til historie). C. H. Dodd m.fl. bemærkede i deres bog, The Kingdom of God and History, at “Den cykliske teori om historien blev antydet [svagt beskrevet] i platonismen og gjort til et dogme af stoikerne, som postulerede en uendelig række af tidscyklusser, der hver især sluttede med et generelt inferno og begyndte på ny med en ‘genfødsel’.[ix]” Bemærk venligst, at selv i den cykliske opfattelse er der en understøttelse af  progressionen, selv om det holdes i baggrunden. I denne opfattelse gør man løbende fremskridt via død og genfødsel, indtil man bliver ‘ét’ med Brama. Grækerne tog denne cykliske teori og gav den begrænset progression, indtil de nåede equanimity (en balance, ligevægt) i ånden ved en tilbagetrækning af livet. I lyset af dette græske, pessimistiske syn på historien kan vi forstå fremkomsten af grupper som stoikerne, epikuræerne og skeptikerne.[x]   Mens den cykliske historiesynsvinkel på den ene side fører til tågedalens pessimisme, fører den lineære synsvinkel til de solbeskinnede højder af et genoprettet og evigt rige.[xi] 

        Progression i det lineære historiesyn betyder, at efter at livets første kapitel er gledet ind i historien på grund af ulydighed mod livsreglerne gennem døden, er det andet kapitel nutiden. I dette kapitel, som snart vil være historie, lyder Guds advarsel til hvert enkelt individ på jorden om at erkende, at han har kontrol over verdens begivenheder. Eliten vil ikke dræbe menneskeheden med biologiske våben og injektioner og overtage kontrollen over verden; det vil ikke lykkes satan og den forenede religion under ledelse af Vatikanet (den skjulte leder er naturligvis satan selv) at undertvinge jorden; det vil ikke lykkes menneskene at ødelægge denne jord, hvilket de udmærket er i stand til og vil gøre, hvis de overlades til sig selv; læs det, som vist ovenfor, i Åbenbaringen 11:18. Dette afsnit skitserer tre mål med Kristi genkomst til jorden: 1) at dømme de døde (og de levende, se Åbenbaringen 22:12)[xii]; 2) at give gaven af evigt liv til alle, der har accepteret hans tilbud om tilgivelse og genoprettelse; og endelig 3) at ødelægge dem, der ødelægger jorden. Fra menneskehedens syndefald i Edens have til den dato, hvor Jesus vender tilbage til jorden for at hente sit folk, vil jordens sørgelige og endelige historie om synd og oprør være forbi. Og denne historie vil for evigt forsvinde og ikke længere blive husket.

        Åbenbaringen 21:4 forsikrer os: “Og Gud skal tørre alle tårer bort fra deres øjne, og der skal ikke mere være død, og der skal ikke mere være sorg eller gråd, og der skal ikke mere være smerte; for det forrige er forbi.” Jeg kan derfor med sikkerhed sige, mine venner, hold fast, det bedste er endnu ikke kommet! Den smukkeste og mest sublime del af historien vil være vores fremtidige historie, Bibelen giver os dette vidunderlige løfte: “Men som der står skrevet: ” Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og hvad der er ikke opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt dem, der elsker ham”, 1. Korinterne 2:9, Esajas. 64:3. Derfor kan vi definere menneskets historie som den guddommelige udformning af menneskets skæbne fra begyndelsen til nutiden og endelig til fremtiden.

        Jeg forlader jer, mine kære venner, med disse trøstende ord: Selv om menneskets historie kan synes at være en “historie fortalt af en idiot, fuld af larm og raseri, der ikke betyder noget[xiii]“, kan vi dog, når gardinerne er trukket fra, se, at de frelste “vil få del i de skatte af viden og forståelse, som de har opnået gennem tiderne i betragtningen af Guds håndværk. Med et ufortrødent syn ser de på skabelsens herlighed – sole og stjerner og systemer, der alle i deres bestemte rækkefølge kredser Guddommens trone. På alle ting, fra det mindste til det største, er Skaberens navn skrevet, og i alt er hans magts rigdom åbenbaret”, og til sidst: “Den store strid er slut. Synd og syndere er ikke mere. Hele universet er rent. Én puls af harmoni og glæde slår gennem den store skabelse. Fra ham, der skabte alt, strømmer liv og lys og glæde ud over det uendelige rum. Fra det mindste atom til den største verden erklærer alle ting, levende og livløse, i deres uhøjtidelige skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed.[xiv]” Hold fast, mine kære læsere, det bedste er endnu ikke kommet!

 

[i] John Bright, A History Of Israel, London: SCM Press Ltd, 1972), p. 343, Chap. 9.

[ii] Werner Keller, The Bible As History, tr. from German by William Neil, (New York: Barnes & Noble Books), p. 21.

[iii] George Edgar Shankel, God and Man in History, (Nashville, Tenn.,1967), p. 12.

[iv] George Edgar Shankel, pp. 12-14

[v] March 4, 1865, (Lincoln’s Second Inaugural Address – Lincoln Memorial (U.S. National Park Service) (nps.gov)).

[vi] Spaeths.net/worldviews.htm. See also: Glenn S. Sunshine, Why You Think The Way You Do: The story of Western Worldviews from Rome to Home (Zondervan Academic, 2009).

[vii] Genesis 1-4, 6.

[viii] Ellen G. White, Last Day Events, (Boise, Idaho: Pacific Press Publishing Ass., 1992), pp. 202-203

[ix] H. G. Wood, The Kingdom of God and History, Chicago: Clark & Company, 1938), p. 18

[x] George Edgar Shankel, p. 33

[xi] George Edgar Shankel, p. 37.

[xii] Revelation 22:12: And behold, I come quickly; and my reward is with me, to give every man according as his work shall be.

[xiii] William Shakespeare, Macbeth.

[xiv] Ellen G. White, The Great Controversy, (Boise, Idaho: Pacific Press Publishing Ass., copyright renewed 1939), 677-78.

Hvis du ønsker på at studere Bibelen på Engelsk eller dit eget sprog så klik her og vælg dit ønskede sprog. også her

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontakte Pr. Ron Henderson på ronhende@outlook.com.

Læs dette på et andet sprog: Engelsk. Portugisisk. Spansk. Fransk

For tidligere artikler gå venligst til “tidligere artikler.

Vend tilbage til menusiden.